Bøgsted A/S
JobConnection
Art By Me
Hjallerup VVS

Når det danske landshold sætter punktum for EM-kvalifikationen i juni måned bliver det med to Aalborg Håndbold spillere i 18-mandstruppen. René Antonsen og Henrik Møllgaard er således begge at finde blandt Nikolaj Jacobsens udvalgte.

Henrik Møllgaard er efterhånden en yderst erfaren herre i landsholdsregi, hvor han i øjeblikket er noteret for 147 A-landskampe.

27-årige René Antonsen er derimod ny mand i A-landsholdsregi, hvor han fortsat har sin debut til gode. Han har dog tidligere været med både B-landshold samt ungdomslandshold.

De forsvarende danske verdensmestre slutter EM-kvalifikationen med to kampe mod henholdsvis Ukraine på udebane 12. juni og derefter Færøerne på hjemmebane søndag 16. juni kl. 18.00 – denne kamp spilles ovenikøbet her i Aalborg på vores sædvanlige hjemmebane.

Du kan købe billet til kampen mod Færøerne lige her og opleve vores to drenge på tætteste hold, når de trækker i landsholdstrøjen i Gigantium.

Kilde: Aalborghaandbold.dk

Bøgsted A/S
JobConnection
Art By Me
Hjallerup VVS