I dag sætter Aalborg Håndbold kursen mod Fredericia, som de møder i 7. spillerunde af Herre Håndbold Ligaen. Kampstart er kl. 18.30.
For knap to måneder siden var de også på besøg i Fredericia. Dengang gjaldt det 6. runde i Santander Cuppen, hvor Aalborg med en sejr på 32-27 sikrede sig videre avancement.
Tirsdag aften skal de gøre kunststykket efter, når de forsøger at fastholde maksimumpoint på kontoen.
Fredericia har ikke fået den bedste start på sæsonen, og de står noteret for to point i deres hidtidige fem kampe.
Vi ved dog fra sidste sæson, at det ikke bliver nogen nem opgave – og sidst vi var på ligabesøg tilbage i februar hev vi en kneben to-måls sejr i land efter en tæt kamp.
Tirsdagens hjemmehold har i indeværende sæson været ført an af Kristian Stoklund, der er delt ligatopscorer med 36 fuldtræffere.
Kampstart er som nævnt kl. 18.30, og opgøret kan følges i tekst spil for spil på tophåndbolds livescore-side.