Flere end 1.400 stemmer var med til at gøre valget om navnet på AaB’s nye fanøl.
Blandt de fire finalister var der ingen tvivl om udfaldet, i det navnet ”1885’er” løb med hele 43 procent af stemmerne, mens ”Den røde” fik 27 procent af stemmerne, ”Aaller” fik 26 procent og ”Min hals den skriger” måtte nøjes med 4 procent.
Blandt alle der havde stemt på det nye navn er Karen Hansen udtrukket som vinder af fire billetter til AaB-AGF, samt fire franske hotdogs og naturligvis fire styk af den nye 1885’er øl. Vinderen er kontaktes direkte af AaB.
Den kommende fanøl, der smagsmæssigt bliver en US style red/amber ale, er i øjeblikket i produktion hos AaB’s samarbejdspartner Royal Unibrew og forventes klar til lancering i løbet af foråret.
kilde: AaBsport.dk