Nytorv
Hvad er sket
Seneste nyt, der er i den forudgående periode foretaget indledende undersøgelser med boringer i vejrummet ned til 8 m dybde for at undersøge jordbundsforholdene. Herudover er der lavet opmåling af indgangspartier således at projektet sikrer nuværende adgange til erhvervsdrivende og beboere på strækningen.
Hvad foregår nu
Der foregår i øjeblikket en tilpasning af den udformede helhedsplan med henblik på udførelse af Nytorv strækningen fra Østerågade til Slotsgade samt Braskensgade.
I område 1, som er krydset mellem Nytorv og Østerågade arbejdes der på at skabe en plads, som kan være en markør for det samlingspunkt, som vi ønsker området skal være. Dette gøres ved brug af siddeelementer, belysning og beplantning.
I område 2, som er Nytorv frem til Slotsgade, arbejdes der forsat med at skabe et byrum til både handel og ophold samt håndtering af blødetrafikanter. Derudover skal brand og redning, renovation og varelevering sikres. I Braskensgade arbejder vi på at få skabt en vendemulighed for lastbiler, der leverer vare til området for at undgå den bakning, der sker fra Nytorv op i Braskensgade i dag.
På strækningen langs Gabels Torv har vi tidligere arbejdet med en dobbeltrettet cykelsti i nordsiden. Det har dog været ønsket at skabe et så stort fortov som muligt på nordsiden af Nytorv fra Medborgerhuset til Gabels Torv, hvorfor det er fundet mest hensigtsmæssigt at arbejde med cykelbaner i begge sider på heles trækningen (Område 3). Samtidig åbner cykelbaner op for, at der kan indføres en trærække langs facaden ved Føtex.
Hvad kommer til at ske
Dialog med ledningsejerne har klargjort, at de gamle forsyningsledninger skal udskiftes for både Kloak, Vand, Fjernvarme og Gas på hele strækningen.
Busserne ventes omlagt til Danmarksgade primo 2020, hvorefter kørebanerne på Nytorv ryddes for buslæskærme og udstyr, så ledningsarbejderne kan opstarte.
Ledningsarbejderne forventes opstartet april 2020 for at lave nye forsyningsledninger, medens disse arbejder foregår, vil vareleverancer, cyklende og gående afvikles langs facaderne.
Inden opstart af anlægsarbejderne, arbejder vi på, at der bliver dannet en følgegruppe, med repræsentanter fra erhvervsdrivende og beboere på strækningen.
Kilde: Aalborg Kommune