Hotel Phønix
Jutlander Bank
AKKC
Bøgsted A/S

50-årig mand fra Aalborg sigtet efter ransagning

Nordjyllands Politi foretog tirsdag en ransagning i Aalborg hos en 50-årig mand, der var i besiddelse af narkotika med salg for øje. Manden blev sigtet og erkendte forholdet.

På baggrund af et konkret tip foretog efterforskere fra Nordjyllands Politi en ransagning på en adresse i Aalborg tirsdag den 31. marts 2020 omkring klokken 10:00.

”Under ransagningen fandt vi 75 gram amfetamin og en smule hash. Derudover fandt vi nogle effekter, som kunne indikere, at der foregik salg,” forklarer politikommissær Casper Jacobsen, leder af politiets operative efterforskning i Aalborg.

Den 50-årige mand, der har bopæl på adressen, er nu sigtet for overtrædelse af straffelovens § 191. Manden erkender forholdet og må nu forvente en frihedsstraf.

Kilde: Nordjyllandspoliti

Folmer Olsen
Tommy Telt
Vivabolig
Tømrermester Thomas Aaby