I samarbejde med AaB’s officielle Mobility Partner, Audi Aalborg, fik AaB’s samarbejdspartnere søndag udleveret en julefrokostmenu fra Victors Køkken og Catering inden årets sidste hjemmekamp mod Lyngby Boldklub. Udleveringen af maden stod AaB’s salgsteam og ambassadørkorps for.
Mens der på grund af restriktionerne kun har været plads til 300 tilskuere på Aalborg Portland Park, hvoraf pladserne har været ligeligt fordelt mellem sæsonkortholdere og samarbejdspartnere, har AaB’s samarbejdspartnere kunnet få en VIP-oplevelse hjemme i stuen med mad fra Victors Køkken og Catering i forbindelse med AaB’s hjemmekampe.
Hidtil har samarbejdspartnerne skulle hente maden på Aalborg Portland Park forud for kampen, men til årets sidste hjemmekamp i søndags, blev maden leveret til døren.
Det skete i samarbejde med AaB’s officielle Mobility Partner, Audi Aalborg, der stillede en god håndfuld Audi’er til rådighed for AaB’s salgsteam og AaB’s ambassadørkorps.
Maden blev nemlig leveret af ambassadørerne Torben Boye, Patrick Kristensen, Kasper Risgård og Steen B. Andersen samt salgschef Morten Brinkmann og AaB’s to account managere Kasper Bødker og Chris Thiessen.
Selve menuen var en julefrokostmenu fra Victors Køkken og Catering.