Hvis du gerne vil kickstarte din karriere i en virksomhed med visionære vækstmål, fokus på personlig udvikling og trivsel i højsædet, så har vi jobbet til dig!
Som økonomi-trainee hos Aalborg Havn Logistik A/S får du en solid start på din fremtidige karriere. I løbet af dit 2-årige karriereforløb som trainee hos os bliver du en integreret del af et alsidigt og fagligt dygtigt team, der arbejder med forskelligartede opgaver inden for økonomi – men altid i tæt samarbejde med hinanden og i et uhøjtideligt arbejdsmiljø.
Du bliver trainee i et rigt læringsmiljø
Vi tilbyder et spændende karriereforløb hos Aalborg Havn Logistik A/S, hvor du får rig mulighed for at udnytte din teoretiske viden i praksis samt indgå i et godt socialt og fagligt læringsmiljø, som bygger på sparring og vidensdeling i det daglige arbejde.
Som trainee hos Aalborg Havn Logistik A/S får du gode muligheder for personlig og faglig udvikling samt medansvar for diverse opgaver og projekter. Du vil stifte bekendtskab med forskelligartede bogholderiopgaver, herunder debitor-, kreditor- og lønbogholderi samt indsigt i organisatoriske forandringsprocesser, da du kommer til at assistere i implementeringen af vores nye IT-systemer i bogholderiet. Ydermere vil du komme til at assistere regnskabschefen samt controllere med opgaver inden for hhv. finansbogholderi, kalkulationer og business controlling. Derudover vil opgaverne bl.a. omfatte:
– Økonomi- og projektopgaver ad hoc
– Assistance til vores økonomisk personale
– Assistance til optimering af indkøbsprocedurer
Faglige og personlige kvalifikationer
Vores fremtidige trainee er nyuddannet cand.merc.aud., cand.merc. i økonomistyring/international business economics eller har tilsvarende relevant uddannelse og kan tiltræde stillingen pr. 1. september 2019 eller snarest derefter. Du evner samarbejdets kunst såvel internt som eksternt og har brugerkendskab til forskellige IT- og økonomisystemer. Desuden er det en fordel, hvis du har kendskab til LEAN. Som person er du selvstændig, ansvarsbevidst og dynamisk med et højt præstationsniveau samt gode tilpasningsevner. Derudover sætter du mål og har viljen og evnen til at opnå succes.
Ansøgning
Kan du se dig selv som vores nye økonomi-trainee, og matcher ordene ”humor” og ”koncentration” dine forestillinger om en god arbejdsplads? Så send en motiveret ansøgning til HR@aalborghavn.dk, mærket ”Økonomi-trainee”.
Husk at vedlægge kopi af eksamenspapirer og evt. udtalelser samt anbefalinger fra skole eller arbejdsgivere. Ansøgningen skal være Aalborg Havn Logistik A/S i hænde senest den 30. april 2019. Vi forventer at afholde samtaler løbende i april og maj. For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Palle Hollensen på PH@aalborghavn.dk eller +45 29 20 72 04.