Kaffebaren
JobConnection
Faarup skovhus
Suvo

Senere på ugen kan du få et godt grin i en forestilling, der samtidigt har noget på hjerte, i Aalborg Teater.

Torsdag den 28. oktober til søndag den 31. oktober kan du opleve Marie Knudsen Fogh i rollen som den charmerende og temmelig bramfri Anita i Alle mulige ting til salg. Forestillingen har tidligere spillet på Lille Scene, men indtager nu Store Scene i fire dage.

Anita på 63 er dårlig til bens og er lige blevet fyret fra sin aktivering. Hendes arbejdsløse søn Lars på 44 bor hjemme og er stadig ikke kommet sig over, at deres hund Gnags er død. Anita skylder penge væk til højre og venstre. Så er det idéen kommer til hende: hvad med at sætte alle de mange ting, der bare ligger og flyder, til salg, og så betale sig ud af det hele på den måde?

Forestillingen foregår torsdag og fredag kl. 19.30, og lørdag og søndag kl. 16.
Du kan købe dine billetter på Aalborg Teaters hjemmeside: Alle mulige ting til salg – Aalborg Teater

Kilde: Aalborg Teater

Suvo
WashnGo
Vivabolig
Kaffebaren