Atsinnermiut er grønlandsk indie-rock med pris-nomineringer i bagagen. Bandet der er baseret i Grønlands næststørste by, Sisimiut udgav deres længe ventede debutalbum i slutningen af 2017. Albummet har siden udgivelsen vundet anerkendelse og både national og international airplay. Bandet er baseret på frontman Apunnguaq Schmidt’s sangskrivning, og teksterne giver et unikt indblik i grønlandske tanker, drømme og håb – for sig selv og for deres Land.
Zika er en ung Grønlandsk sangskriver, med rødder i det arktiske folk, der med sine fortællinger og musik tager sin kultur med ind i et moderne soul/pop univers. Teksterne opstod som små fortællinger i en notesbog. Med tiden kom melodierne til og sangene udformede sig. I musikken løsriver hun følelser og italesætter det, som oftest forties, med originale, selvskrevne tekster og melodier. Kort beskrives hun som ”De nye toner fra Grønland.” Koncerten laves i samarbejde med festivalen Arctic Sounds