Hotel Phønix
Jutlander Bank
Datamarked artikel banner
Garant Brønderslev

De er dekorative blikfang, uanset hvor de står, de giver skygge på varme dage, og de leverer frugt og dermed mange gratis vitaminer til familien: Frugttræer giver haven en helt særlig atmosfære. For at du som haveejer kan få en god høst af æbler, pærer eller kirsebær, har træerne behov for den rette pleje. Beskæring er det vigtigste tiltag, ud over en passende dosis gødning, for at give et godt udgangspunkt for ny, kraftig vækst. Er dine træer høje, kan du bruge en STIHL stangsav til beskæringen, så du kan stå sikkert nede, mens du skærer oppe.

Beskæring af træet har en stimulerende effekt: Det kan skyde igen i foråret, give et væld af blomster og dermed producere masser af frugt. Man skal være opmærksom på, at æbler og pærer skal bestøves af et fremmed æble-/pæretræ af en anden sort, for at give frugt. Grenene på især yngre træer kan formbeskæres så det passer til formålet, forklarer Keld Kristensen, der er anlægsgartner og faglærer ved Roskilde Tekniske Skole.

“En korrekt, stimulerende beskæring er foryngende for ældre træer. For at kronerne kan udvikle sig optimalt, skal de tyndes ud, så der er luft mellem grenene, og derfor tilrådes det at beskære, så der er lys og luft omkring frugten, samt beskære grene, der hænger ned og forstyrrer plejen under træet. Det bedste tidspunkt at beskære frugttræerne på er i høj grad afhængigt af vejret, og det er afgørende, at der endnu ikke er frosttemperaturer – blommer og kirsebær må kun beskæres om sommeren, æbler og pærer om vinteren,” forklarer Keld Kristensen, og tilføjer: ”Flerårige sorter såsom æble, pære, blomme og kirsebær er bedst at plante om efteråret – så kan de danne deres første rødder før vinteren og vokse sig endnu stærkere i det nye år.”

Stå nede mens du arbejder oppe
Tyndere grene, der ikke sidder højt, kan klippes tilbage med en grensaks eller den praktiske batterihåndsav, GTA 26, fra STIHL. For kraftigere grene, der sidder højere oppe, anbefales en stangsav, som f.eks. STIHL HTA 65. Med en vægt på kun 3,4 kg (ekskl. batteri), er dette praktiske redskab let at håndtere, og takket være det lange skaft på 2,4 meter, kan du nå de selv de helt høje grene, mens du bevarer et godt fodfæste. Samtidig er den støjsvage og emissionsfri, batteridrevne maskine til glæde for både naboerne og miljøet. Læs mere om både HTA 65 (og nummeret større, HTA 85) og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk.

Pas på dyrelivet
Træer er ikke kun en æstetisk forskønnelse af haven, men giver også et levested, som mange fuglearter har et stort behov for. Derfor har EU indført et forbud mod at beskære træer og buskads på landbrugsarealer i perioden fra 15. marts til 31. juli. Haveejere er ikke underlagt dette forbud, men bør indhente information fra lokale myndigheder. Følgende gælder dog overalt: Træer og hække, der skal beskæres og klippes, skal først kontrolleres for fjerklædte beboere – for det er bedst altid at være på den sikre side.

DN Isolering
Kai-Berntsen
Det Hemmelige Teater
Tømrermester Thomas Aaby