Hotel Phønix
Nordjyske Bank
Faarup skovhus
Nordjysk Motor Co.

“Vi må have flere kvinder ind i bilbranchen”, siger direktør i Bilbranchen DI, Thomas Møller Sørensen om organisationens nystartede kampagne.

Trin 1: YouTube
Første step i denne tretrins-raket er en film med YouTuberen, Jasmin, der har mere end 100.000 følgere.

I filmen besøger og taler Jasmin med karrosseriteknikeren Nanna hos Autohuset Vestergaard.

Bilbranchens målsætning er at filmen indenfor det næste år skal ses af minimum 20.000 unge kvinder og mænd.

Trin to: Netværksmøde
Næste trin er et netværksmøde. Der finder sted den 26. oktober, hvor Bilbranchen er vært ved ”Netværk for kvinder i bilbranchen”, der er startet af Benedicte Engel.

Der forventes cirka 25 deltagere fra netværket med repræsentanter fra de fleste dele af branchen, både forhandlere, importører, underleverandører og leasingselskaber.

Trin tre: Podcast
Bilbranchen er endvidere klar med en podcast. I første omgang er det et samarbejde med Benedicte Engel, der interviewer Rikke Hamilton, direktør for Audi Danmark, om hvordan branchen kan blive bedre til at tiltrække talenter som hende selv.

Bilbranchen tror og håber, at podcast som medie appellerer mere til kvinder, der allerede er i gang med en karriere, hvad enten det er i bilbranchen eller en anden branche. Podcasten kan du også se og høre på forsiden af bilkarriere.dk

Kilde: Artikel af Flemming Haslund i Transportmagasinet (Foto fra Bilbranchen DI)

Suvo
WashnGo
Vivabolig
Kaffebaren