På en råkold søndag eftermiddag tog Aalborg Pirates til Herning for at få hjemmebanefordelen tilbage til Nordjylland. Med sig havde Pirates omkring 250 fans, der gav støtte til holdet i hele kampen.
Begge hold stillede i næsten stærkeste opstilling, hvor det kun var karantæneramte Jeppe Jul Korsgaard, der sad ude til kampen. Masser af fight, gejst og masser af fart i skøjterne hos, hvor der blev skabt en del chancer, og man skød en del mere på mål i løbet af kampen. Man fik en masse trafik foran mål, og man kunne sagtens have scoret i 1. periode. Det var målløs efter 1. periode, hvor Herning havde muligheden i powerplay, men Ronan Quemener var klar hele kampen, og han pillede hurtigt glansen af Hernings offensiv. I anden periode var det Pirates’ tur til at have mulighederne i powerplay, men det lykkedes ikke med scoringer i powerplay. Ca. midtvejs i perioden fik Herning en kontra, hvor Thomas Andersen var sidste mand på pucken, og det lignende længe et nederlag, men så slog Mikkel Højbjerg til foran mål, hvor han fik pucken i nettet på andet forsøg. Stor jubel på isen samt blandt publikum, der lurede en mulig sejr på Heden. I overtiden var der chancer i begge ender, men det var unge Sebastian Brinkman, der blev dagens mand i skysovs, da han skøjtede op ad isen, og modtog pucken fra Spencer Humphries. Brinkman var køligheden selv, og sendte pucken mellem benene på Simon Nielsen og udlignede serien til 1-1. Næste kamp i serien er på tirsdag kl. 19.30, hvor det 3. slag skal ståes i Bentax Isarena. Herning Blue Fox – Aalborg Pirates 1-2 (0-0, 0-0, 1-1, 0-1) Udvisninger: Tilskuere: 2893 Kilde: Aalborgpirates.dk |