CENTER AUTO I AALBORG
– EN HURTIG, EFFEKTIV OG FLEKSIBEL BILFORBINDELSE!
Af Flemming Jansen
Center Auto kan næste år fejre 25 års jubilæum. Således startede Kenneth Lauritzens far, Alfred Lauritzen firmaet i 1995 og efter et glidende generationsskifte overtog Kenneth ansvaret fuldt ud fra 2016. Firmaadressen er Hattemagervej 12 midt i håndværkerkvarteret i det centrale Aalborg.
Autoværksted med stor faglig ekspertise
Center Auto er et autoværksted med stor ekspertise, hvor alle opgaver bliver udført af firmaets dygtige mekanikere, der alle er drevet af en dyb faglig stolthed. Værkstedet er ”et mindre hus” med en hyggelig atmosfære.
Hos Center Auto kan man få en personlig snak med mekanikeren, der har ansvaret for reparationen af bilen og ingen udgiftskrævende reparation igangsættes, uden forudgående godkendelse af kunden. Derfor løber man som kunde hos Center Auto ingen risiko for at modtage ubehagelige overraskelser. Denne tryghed er værdsat af kunderne.
Servicerer alle bilmærker, nye som ældre
Center Auto er et service- og reparationsværksted, der servicerer alle bilmærker. “For kunder med helt nye biler er det også attraktivt at bruge os”, udtaler Kenneth. “Det forholder sig nemlig sådan, at vi fungerer helt på linje med de respektive bilmærkers autoriserede værksteder, således at fabriksgarantien gælder 100 %. Vi giver endvidere 3 års garanti på reparationer med nye dele og samtidig kan der være store besparelser at hente ved at benytte os”, forklarer Kenneth.
Er uheldet ude udbedrer Center Auto også forsikringsskader, da værkstedet samarbejder med de fleste forsikringsselskaber. “Husk, du bestemmer selv, hvilket værksted du vælger i forbindelse med en forsikringsskade” fortæller Kenneth. Her er Center Auto et oplagt valg.
“Vi strækker os længere…”
“Et vigtigt fokuspunkt for os er, at vi får vores kunder hurtigt kørende igen” siger Kenneth. Derfor er fleksibiliteten hos Center Auto stor og mens bilen repareres, stiller værkstedet gerne en lånebil til rådighed, i det omfang det er nødvendigt og muligt.
Reparationer på abonnement.
Center Auto tilbyder reparationer på abonnement, såkaldt serviceaftaler. Du som kunde har så et overblik over dine fremtidige værkstedsbesøg. Kunden betaler et fast månedligt beløb, som indeholder service på bilen efter fabrikantens forskrifter. Kom en tur forbi værkstedet og hør om mulighederne.
Center Auto er heller ikke længere væk end et opkald på 9816 7600. Se meget mere på www.centerauto.dk og på Facebook.
Center Auto er kendt og værdsat som en hurtig, effektiv og fleksibel bilforbindelse.
“Vi hjælper bilejere hurtigt videre!”