To danske hjemmekampe på to dage, når Champions Hockey League skydes i gang i oktober
Tirsdag 6. oktober klokken 20.30 tager Aalborg mod finske Kärpät fra Oulu, mens SønderjyskE dagen efter på samme tidspunkt møder ZSC Lions fra Schweiz.
Ugen efter er det SønderjyskE, der skal spille tirsdag. Der er faceoff 19:45 i Zürich 13. oktober, mens Aalborg dagen efter spiller klokken 18 i Oulu.
Hårde og spændende opgaver i vente for de to danske repræsentanter, der altså begge får muligheden for et godt udgangspunkt frem mod returen. Hvem ved? Over to kampe kan (næsten) alt ske.