Hotel Phønix
Jutlander Bank
Bøgsted A/S

På de sociale medier florerer der en masse ”gode råd” til, hvordan man kan spise sig til et stærkere immunforsvar og dermed undgå at blive smittet med coronavirus. Ingen fødevarer er en garanti mod corona, understreger Fødevarestyrelsen. Vigtigst er det at følge Sundhedsstyrelsens råd og holde en god køkkenhygiejne.

Immunboostende suppe, shakes med masser vitaminer og kosttilskud med store doser C-vitamin. Rådene er pt. mange på de sociale medier, når det kommer til at styrke sit immunforsvar, så man undgår at blive smittet med coronavirus. Men det er misinformation, som risikerer at vildlede danskerne, understreger Fødevarestyrelsen:

Der er ingen tvivl om, at et velfungerende immunforsvar er afgørende i kroppens kamp mod sygdomme, men det er vigtigt at understrege, at der ikke findes nogen superfoods, som kan holde coronavirus for døren,” siger specialkonsulent hos Fødevarestyrelsen Trine Grønlund.

Hun understreger, at langt størstedelen af befolkningen allerede får dækket deres vitamin- og mineralbehov via den kost, som de spiser.

Den bedste måde at beskytte sig mod coronavirus er derfor at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fx god håndhygiejne, nys og host i ærmet og begrænse fysisk kontakt med andre.

Man kan også følge Fødevarestyrelsens råd om gode køkkenvaner. Fx er det en god idé at vaske dine hænder regelmæssigt, når du tilbereder mad, skylle frugt og grønt og holde rå og spiseklar mad adskilt,” siger Trine Grønlund.

 

Gode køkkenvaner

Hvis du har gode vaner i køkkenet, når du laver mad, kan du måske spare dig selv og dine venner for en omgang dårlig mave. De fleste har styr på hygiejnen under madlavning. Men nogle af os har indgroede vaner, der kan gøre os syge af maden.​

Følg de tre råd: “Varm ordentligt op – køl hurtigt ned”, “Hold det adskilt”  samt “Skyl frugt og grønt.”

 
Tre råd om gode køkkenvaner /god køkkenhygiejne

Fødevarestyrelsens tre råd om gode køkkenvaner i private hjem lyder:
  • Varm ordentligt op – køl hurtigt ned
  • Hold det adskilt
  • Skyl frugt og grønt

 

Varm ordentligt op – køl hurtigt ned
Når du laver varm mad til aftensmaden eller til senere brug, skal du være opmærksom på at opvarme og nedkøle maden rigtigt. Det betyder blandt andet:

Sørg for, at gryderetten er rygende og gennemvarm – Høj varme dræber bakterier.
Tjek, at hakkebøffen og kyllingen er helt gennemstegt og ikke rosa indeni – En 1 ½ cm tyk hakkebøf bør stege 7-8 minutter på hver side.
Sæt varm mad til senere brug hurtigt på køl – 1 bakterie kan blive til 1 million på seks timer ved stuetemperatur!

 

​Gryderetten bør være rygende og gennemvarm

Høj varme under stegning og kogning dræber bakterier.  Derfor skal varm mad være varmet ordentligt igennem, til det er rygende varmt.
Hvis du ikke varmer gryderetten ordentlig igennem eller ikke sætter den hurtigt på køl, risikerer du at blive syg af bakterier som bacillus eller clostridier. De kan danne sejlivede sporer, som kan overleve en almindelig varmebehandling eller kogning. Sporerne kan derefter ligge i dvale og udvikle sig til bakterier, når temperaturen og fugtigheden er passende. Hvis du også nedkøler den varme mad for langsomt, kan sporerne udvikle sig til bakterier og danne et giftstof, som du kan blive alvorligt syg af. Læs mere i guiden “Varm maden op”.

 ​Kylling og hakkebøf bør gennemsteges helt og ikke være rosa indeni

Både kylling og hakkebøf bør være gennemstegt, så du er sikker på, at eventuelle bakterier er dræbt. Tjek derfor om kyllingen er rød fx helt inde ved lårbenet, inden du spiser den.
Hakkebøffen er helt gennemstegt, når den er gennemvarm og ikke er rosa indeni. En pandestegt hakkebøf, der er 1 ½ cm tyk, bør stege 7-8 minutter på hver side – 15 minutter i alt ved jævn varme. Så er du sikker på, at alle bakterier er dræbt. Læs mere om sikker stegning af hakkebøffer i denne folder fra Teknologisk Institut.

Hvis hakkebøffen eller kyllingen ikke bliver gennemstegt, kan du risikere at blive syg af bakterierne campylobacter eller STEC (E. coli). Læs mere om madbakterier her.

 Varm mad til senere brug bør køles hurtigt ned

Hvis mad får lov at stå for længe og lumre ved stuetemperatur, kan eventuelle bakterier i maden nå at vokse til en bakteriebombe. Bakterierne stortrives nemlig mellem 20 °C – 40 °C. 1 bakterie kan blive til 1.000 på tre timer og til 1 million på seks timer ved stuetemperatur!
Sæt derfor maden hurtigt på køl. Varm mad, som du vil gemme, skal kun lige dampe af, før du sætter den i køleskab. Del store portioner af fx saucer og kødretter op i mindre portioner, så bliver maden kølet hurtigere ned. Tjek også, at køleskabstemperaturen er højst 5 °C.  Læs mere i guiden “Køl maden af”.

 
Hold det adskilt

Husk også at holde råt kød og spiseklar mad  adskilt.  Rå kødsaft kan let blive spredt via dine fingre eller fx grilltang.

Blot få dråber kødsaft fra råt kød, der kommer over på fx salat,  brød eller færdiggrillet kød, kan være nok til, at du måske ender på toilettet med dårlig mave.

Skyl frugt og grønt

​Flere og flere bliver syge af især importerede grøntsager. Virus og bakterier kan blive overført til frugt og grønt, hvis der fx er brugt beskidt vand til at dyrke eller skylle grøntsagerne med. Bakterier og virus kan også skyldes dårlig håndhygiejne hos de mennesker, der høster. Skyl derfor altid frugt og grønt.

Kilde: Miljø- og Fødevareminesteriet

DN Isolering
WashnGo
AKKC Mama Mia
Vivabolig