Kaffebaren
Nordjyske Bank
Faarup skovhus
Suvo

Danske topnavne, fadøl og ørehængere: Musik i sommerlandet er  tilbage på Blokhus Torv 

Torvegruppen inviterer til en sommer med masser af sprøde musikalske oplevelser på Danmarks  måske smukkeste friluftsscene. 

– Efter at vi sidste år måtte aflyse de populære koncerter på Torvet, er det med stor begejstring, at  vi nu kan offentliggøre programmet for årets sommerkoncerter, siger Jannie Ratke, eventansvarlig  for Erhvervsforeningen Destination Blokhus. – Vi er utroligt stolte over, at vi trods de mange  udfordringer har formået at lave et Corona-venligt set-up med nogle af Danmarks absolut bedste  kunstner, siger hun. 

Med bands og navne som Die Herren, Dodo & The Dodos, Poul Krebs, Rasmus Berg og  Sømændene er der lagt op til en brag af en sommer, når der hver torsdag i perioden 15. juli til 12.  august inviteres til koncerter under åben himmel. 

Program: 

15/7- Die Herren 

Opvarmning: Fester Kester 

22/7- Poul Krebs 

Opvarmning: The Bats 

29/7- Rasmus Bjerg 

Opvarmning: Petrols 

05/8- Dodo and the Dodos 

Opvarmning: Romhandleren 

12/8- Sømændene 

Opvarmning: Back on Track 

Alsidigt, folkeligt og fornøjeligt 

Die Herren lægger ud med de store U2-hits såsom ”Beautiful Day”, Sunday Bloody Sunday” og  With or Without You”, nogle unplugged og andre i elektriske versioner. Bandet har optrådt i  Blokhus før og glæder sig til at vende tilbage. 

Poul Krebs behøver vel næppe nærmere introduktion, med hits som ”Sådan nogle som os” og  ”Johnny han var lige ved at blive sindssygt” har Krebs for længst opnået Kult-status i det danske  land. 

Rasmus Bjerg vil med sin trio underholde med John Mogensens udødelige klassikere i en  kombination af koncert, teater og et spektakulært visuelt show. Og ugen efter gæster Dodo & The  Dodos Scenen i Blokhus. Det kendte danske poprock band har siden 1986 begavet os med det  ene store hit efter det andet, og der bliver god lejlighed til et genhør med de mange ørehængere. Sømændene har nu 20 år på bagen og publikum vil opleve nostalgi, sing-along og skålesange som ”Alle sømænd er glade for piger” og ”Mandalay”, men også en moderne koncertoplevelse  med en walk down the memory lane.

Rumpetten i sædet 

Pga. Corona er pladsen reduceret fra forrige års mange tusinder til 1.000 siddepladser på borde bænke-sæt til hver koncert. Der skal købes nummererede billet online inden koncerterne, da der  ikke vil være billetsalg i døren. Billetterne koster 75 kr. inkl. en øl eller sodavand+ gebyr og skal  købes på Ticketmaster.dk. 

Mad og drikke 

Hvis man ikke har kunnet få bord på en byens spisesteder inden koncerterne, er det tillad at købe  Take Away og tage det med til koncerten. Dog skal drikkevarer købes på pladsen, da det er med  til at finansiere koncerterne og udgifterne som følge af restriktionerne. 

Ingen billet ingen koncert 

Koncertpladsen åbner klokken 18, og den vil være hegnet ind, så man ikke kan se noget udefra  for at undgå forsamlinger uden for koncertområdet. 

Er man så uheldig, at man ikke har fået billet, er opfordringen at nyde aftenen på en af de mange  restaurationer i Blokhus. 

Program: 

  • 18.00 Dørene åbner 
  • 19.00 Opvarmning 
  • 20.30 Hovednavn 
  • 22.00 Tak for i aften 

Arrangør er Torvegruppen, som er en interessegruppe under Erhvervsforeningen Destination  Blokhus. En særlig tak til de mange sponsorer, der gør det muligt at gennemføre årets koncerter,  og en særlig tak til Jammerbugt Kommune for en donation på 250.000 kroner. 

Suvo
WashnGo
Vivabolig
Kaffebaren