Hotel Phønix
Jutlander Bank
Faarup skovhus
Garant Brønderslev

Danskerne kan ikke få nok af hitmusicalen Midt om natten, der er skabt som en hyldest til Kim Larsen. Derfor drager stjernebesætningen endnu en gang på en omfattende Danmarksturné med den anmelderroste musical, der fører dem forbi Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) 27.-29. april 2021.

180.000 begejstrede danskere har indtil videre set hitmusicalen Midt om natten, og det bliver intet mindre end tredje gang, den drager på Danmarksturné, når musicalholdet, med Gustav Wolter i front som Benny, igen fra februar 2021 kan opleves på de danske scener. Det bliver dermed også tredje gang, den anmelderroste musical kan opleves i AKKC, hvor den har intet mindre end 13 forestillinger med fyldte sale bag sig.

Ny version vender tilbage
Midt om natten fik re-premiere i vinteren 2020 i en fornyet version, der lagde sig endnu tættere op ad den originale handling i den kendte og elskede danske spillefilm fra 1984. Det er også netop denne nye version af musicalen, der nu vender tilbage til Aalborg. Der er derfor udsigt til et rørende gensyn med Benny, Arnold, Susan Himmelblå, Tusindfryd, og alle de andre skæve eksistenser fra Haveje, ligesom en perlerække af hits fra filmen som PapirsklipTik Tik og Midt om natten igen vil lyde fra scenen. Musicalen bliver, ud over de mange kendte hits fra Midt om natten, flankeret af sange som Langebro, This is My Life, Tarzan Mamma Mia, Joanna og Vi er dem de andre ikke må lege med.

 

Solide kræfter på opgaven

Til at løfte genopsætningen er det lykkedes producenterne at samle et stærkt hold af både rutinerede og nye performere. Holdet tæller igen Gustav Wolter, der i 2018 fik sit gennembrud i rollen som den oprørske Benny. Derudover kan publikum blandt andet opleve Allan Mortensen som vagabonden Tusindfryd og Jimmy Jørgensen i dobbeltrollen som brugtvognsforhandleren Charles/Rockerleder. Stortalentet Lea Thiim Harder spiller endnu en gang rollen som den søde Susan Himmelblå, og desuden medvirker et stort ensemble og band, der tilsammen tæller mere end 30 personer.

 

Anmelderrost hyldest til Kim Larsen
Nordjyske anmeldte ligesom mange andre Midt om natten musicalen til 5 stjerner ved den første turné i 2018 og skrev blandt andet: ”Svimlende blanding af sange, dans og show, takket være ikke mindst heftigt højgearede versioner af de enkle, men højeffektive Larsen-klassikere Køb bananer og Strengelegen. Fra først til sidst en fremragende hyldest til Kim Larsens (og Gasolin’s) mange præstationer.”

Kim Larsen var medforfatter til filmen Midt om natten fra 1984, som han selv spillede hovedrollen i sammen med Erik Clausen. Med 922.000 solgte biografbilletter er filmen blandt de mest sete danske biograffilm nogensinde. Albummet Midt om natten, der udkom året før filmen, er solgt i svimlende 650.000 eksemplarer. Det er fortsat det bedst sælgende danske album nogensinde.

Billetter til Midt om Natten i Aalborghallen tirsdag 27., onsdag 28. og torsdag 29. april 2021 er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor tlf. 9935 5566 eller via akkc.dk og ticketmaster.dk. Billetpriser: O: 625 kr. / A: 570 kr. / B: 520 kr. / C: 450 kr. / D: 400 kr.

 

DN Isolering
Kai-Berntsen
Vivabolig
Bilhuset Biersted A/S