Hotel Phønix
Jutlander Bank
Bøgsted A/S

Politiet bad i fredags om hjælp til at identificere 2 mænd som formodedes at stå bag et røveri ved Danske Bank på Budolfi Plads – de har nu meldt ud at er identificeret.

 

Nordjyllands politi skrev fredag d. 7. således: 

Gerningsmænd til røveri søges

Nordjyllands Politi efterlyser nu i offentligheden de formodede gerningsmænd til et røveri, der skete den 14. december 2019 mellem kl. 03.19 og kl. 04.00 ved Danske Bank på Budolfi Plads i Aalborg.

De to formodede gerningsmænd havde kortvarigt slået følge med den forurettede, og da de nåede Budolfi Plads – umiddelbart ud fra hovedindgangen til Budolfi Kirke – blev den forurettede pludselig truet med en kniv.

”Derpå gik de over og hævede 500 kr. i Danske Banks hæveautomat, hvorefter forurettede udlevede de 500 kr. til en af personerne,” siger politikommissær Mikkel Brügmann.

Politiet har siden røveriet efterforsket i sagen, og man har efterfølgende i forbindelse med efterforsknings-arbejdet været i stand til at fastslå, at de to formodede gerningsmænd fremgår af videoovervågning i Jomfru Ane Gade kl. 03.19, som hermed offentliggøres.

Politikommissær Mikkel Brügmann opfordrer til, at man straks henvender sig til Nordjyllands Politi, hvis man genkender personerne eller har andre oplysninger i sagen.

”Ring til os på telefon 114. Vi sidder klar ved telefonerne,” opfordrer politikommissæren.

Kilde: Nordjyllandspoliti

DN Isolering
WashnGo
AKKC Mama Mia
Vivabolig