De Frivilliges Hus deler varm suppe ud i det kolde vejr
I anledning af FN’s Internationale Frivillighedsdag torsdag d. 5. december deler De
Frivilliges Hus gratis suppe ud til alle i Aalborg fra kl. 14.00-17.00 ved Nytorv.
Midt i julegaveræset, kulde og blæst kan du møde medarbejderne fra De Frivilliges i
hjertet af Aalborg, hvor de står klar til at skænke dig en kop dejlig, varm suppe til at
varme dig på i den kolde tid.
Her kan alle interesserede få en hyggelig snak om, hvordan de kan blive frivillige hele året rundt eller finde hjælp til det meste i Aalborg Kommune.
De Frivilliges Hus støtter, synliggør og sparrer det frivillige sociale arbejde og de
frivillige sociale foreninger i Aalborg Kommune. Du kan bruge frivillighuset
som borger, som frivillig, som forening og hvis du arbejder indenfor den sociale
sektor. De Frivilliges Hus er stedet, der samler alle tråde i det frivillige sociale
arbejde i kommunen.
Den Internationale Dag for Frivilligt Arbejde for Økonomisk og Social Udvikling er
blevet udnævnt af FN, og fejres hvert år d. 5. december. I år fejres mærkedagen for
35. gang. Frivilligdagen lægger op til, at frivillige og organisationer fejrer sine
indsatser, deler sine værdier og promovere sit arbejde i lokalsamfundet.
Mød frivillighusets ildsjælene rundt i Aalborgs gader, hvor de vil sprede julestemning med julegodter, smil og julekort.
Kilde: De Frivilliges Hus