Bøgsted A/S
JobConnection
Art By Me
Hjallerup VVS

Bilmarkedet kan til tider være den rene jungle at navigere rundt i. Dette betyder derfor også, at der er mange ting, som du skal være opmærksom på, hvis du står og skal til at købe en bil for allerførste gang. Men frygt ikke. Ved at læse denne guide, kan du blive meget klogere på, hvad du bør være opmærksom på, hvis du skal købe en bil, så du forhåbentligt er bedst muligt rustet til din kommende bilhandel.

 

Hvilken bil skal jeg købe?

Hvis du står og skal til at købe en bil for første gang, er et af de helt centrale spørgsmål selvfølgelig, hvilken bil du skal købe. Til dette spørgsmål findes ikke ét konkret svar, da det udelukkende afhænger af lige nøjagtig din situation.

Først og fremmest skal du gøre klart, hvilket formål bilen skal tjene. Skal bilen bruges hyppigt, og er den tiltænkt et langsigtet formål, kan det være en god ide, hvis du bruger en god sum penge og invester i en god og solid bil. Er det tiltænkte formål omvendt, at bilen blot skal bruges et år, inden den måske skal skiftes ud, kan det anbefales, at der ikke bruges den store sum penge på investeringen. Altså er tommelfingerreglen, at jo mere bilen er tiltænkt at skulle bruges, jo flere penge anbefales det, at du investerer i bilen.

Skal jeg købe en brugt eller ny bil?

I forlængelse af ovenstående afsnit, kan det diskuteres, hvorvidt du skal købe en brugt eller en ny bil. Igen findes der her ikke ét enkelt svar på dette spørgsmål, da der findes en række fordele og ulemper ved begge valg.

Et af de helt centrale termer, når der snakkes om brugt vs ny bil, er værditab. Man siger nemlig, at en bil årligt mister mellem 16-25 % af dens værdi. Dette betyder altså, at en ny bil mister en større monetær værdi sammenlignet med en bil købt fra brugt stand. Derfor kan det jf. ovenstående anbefales, at du køber en brugt bil, hvis formålet ikke er, at du skal have bilen i en lang årrække.

 

Disse værditab betyder altså også, at du ved et brugtbilkøb har mulighed for at spare en masse penge, når du køber bilen, da bilens tidligere ejer allerede har sænket værdien på bilen. Dette gør det altså muligt at lave rigtig gode køb, da du med en brugt bil kan købe næsten nye modeller til en langt billigere pris, i forhold til hvis du køber bilen fra ny.

Omvendt kan man altså argumentere for, at holdbarheden på en ny bil er længere, hvilket taler for, at du køber en ny bil, hvis dit formål er, at bilen skal holde i lang tid.

Hvis du køber brugt – Så pas på dette

Hvis du beslutter dig for, at du bil købe en brugt bil, så er der visse ting, som du særligt bør være opmærksom på. Alt afhængig af, om du køber din brugte bil via en forhandler eller privat, varierer disse faktorer, som du bør være opmærksom på. Særligt et brugtbilkøb via en privat person kræver din opmærksomhed. Her skal du nemlig sikre dig, at alt er som det skal være i forhold til det juridiske som hører til bilen. Man ser nemlig af og til eksempler på, at der er blevet snydt i forhold til angivelse af, hvor mange kilometer bilen har kørt, synsrapport og så videre. Det er derfor vigtigt, at du er sikker på, at personen som du køber bilen af ikke snyder. Heldigvis findes der til dette formål en række hjemmesider, som gør det muligt for dig at slå bilens nummerplade op, så du kan tjekke, at alt er som det skal være i forhold til det juridiske.

 

Du bør altså nu være bedre rustet inden dit første bilkøb. Igen er det vigtigt at gøre klart, at der ikke findes en bestemt opskrift til, hvordan du får mest valuta for pengene. Det er derfor vigtigt at du gør op med dig selv, hvad du kræver af bilen, og hvor mange penge du ønsker at bruge. I denne forbindelse kan du overveje, om du skal købe bilen fra brugt eller ny stand. Held og lykke med dit første bilkøb.

Bøgsted A/S
JobConnection
Art By Me
Hjallerup VVS