Disse gamle film streamer vi stadig i stor stil
Stort set alle danskere har adgang til en eller flere streamingtjenester. Nogle af de mest anvendte er Netflix og Viaplay, der bl.a. bruges til at streame film i lange baner. Der går ikke en eneste uge, hvor der ikke bliver udgivet en ny film på en af disse tjenester.
På trods af, at der hele tiden kommer nyt filmindhold til, så er det en kendsgerning, at flere af de gamle film stadig er ganske populære. Nogle af disse film vil vi præsentere dig for lige her. Det skal bl.a. handle om gamle danske film, som de fleste af os kender.
Olsen Banden
Man kan sige, hvad man vil om billedkvaliteten og lydeffekterne, men historien og skuespillerne fejler bestemt ingenting i Olsen Banden filmene.
Olsen Banden har i årevis været – og er stadig – en populær serie af kriminalkomedier.
I filmene følger vi en lidt særlig bande bestående af Benny Frandsen, Egon Olsen og Kjeld Jensen. Egon Olsen er manden, der udtænker alle planerne, som han får hjælp til at udføre af Kjeld Jensen og Benny Frandsen. Desværre går tingene sjældent som planlagt for de tre mænd.
Det er bl.a. værd at se følgende film:
- Olsen Banden ser rødt
- Olsen Banden deruda’
- Olsen Banden går i krig
Alene hjemme
Alene hjemme er også en meget populær filmserie blandt både store og små.
Selvom flere af filmene er både 20 og 30 år gamle, så bliver de streamet millioner af gange hvert eneste år. Det vidner om, at vi ikke kan få nok af den gamle familiekomedieserie.
Den første Alene hjemme film er også den mest streamede. Den kom første gang frem i 1990 og blev i løbet af få år set af millioner.
I den første film følger vi drengen Kevin, der ved en fejl er blevet efterladt alene hjemme, da familien skal ud at rejse. Det går ikke stille for sig for Kevin, der snart står ansigt-til-ansigt med nogle af lokalområdets største forbrydere.
Mangler du underholdning i højeste klasse, så skal du helt sikkert sætte en af filmene fra listen herunder på:
- Alene hjemme 1 (en vaskeægte juleklassiker)
- Alene hjemme 2
- Alene hjemme 3
The Matrix
The Matrix fra 1999 er også en af de film, man bør overveje at se, hvis man er til action og science fiction. Skal man forstå og få det optimale ud af filmen, så gælder det om at være knivskarp, idet handlingen på flere måder er lidt indviklet.
I filmen følger vi hovedpersonen Thomas Anderson, der er lidt af en nørd. Han lever et spændende dobbeltliv og går derfor både under navnet Thomas og Neo.
Thomas / Neo får pludselig en anden opfattelse af verden, da han indser, at han lever i en virtuel virkelighed, der går under navnet The Matrix. Og hans liv ændres drastisk, da han bliver kidnappet af en gruppe, der betragter ham som den særligt udvalgte. Se filmen for at blive klogere på, hvad dette indebærer.