Hotel Phønix
Jutlander Bank
AKKC
Bøgsted A/S

Emil fra Lønneberg indtager scenen i Europahallen hele fire gange i børnenes efterårsferie i uge 42. Musicalen er en del af samarbejdet mellem MCH Herning Kongrescenter og Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), som flere gange har fyldt salene til musical i det nordjyske.

Det bliver intet mindre end musical i børnehøjde, når den velkendte Emil fra Lønneberg indtager AKKC lørdag 17. og søndag 18. oktober 2020 med to forestillinger om dagen
kl. 10 og kl. 15 i børnenes efterårsferie i uge 42. Det er MCH Herning Kongrescenter, der præsenterer historien om den godmodige, men uheldige dreng, med den karakteristiske blå kasket og alle de velkendte beboere på Katholt.

I over 50 år har børn og barnlige sjæle nydt Astrid Lindgrens fantastiske fortællinger om Emil fra Lønneberg. Hvem husker for eksempel ikke far Antons “Eeeeeeeemil!”, når den godmodige dreng endnu en gang har lavet en skarnsstreg og må flygte ud til træfigurerne i skuret.

Der er altså lagt op til vaskeægte familiehygge i efterårsferien, når Emil fra Lønneberg gæster Aalborg. Her ledsages musicalen af den originale musik af Georg Riedel, kendt fra både film og serie.

Udsolgte børneforestillinger
MCH Herning Kongrescenter har tidligere gæstet Aalborg med børneforestillingerne Pippi Langstrømpe og Folk og Røvere i Kardemomme by, der begge har været så populære, at der har været totalt udsolgt.

Samarbejdet mellem MCH Herning Kongrescenter og AKKC har også ført til, at de to musicals Les Misérables og Evita tidligere har spillet i Aalborghallen.

Billetter til Emil fra Lønneberg i Europahallen 17. og 18. oktober 2020 kl. 10.00 og 15.00 er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor tlf. 9935 5566 eller via akkc.dk og ticketmaster.dk. Billetprisen er 170 kr. inkl. gebyr.  

Kilde: AKKC

DN Isolering
Tommy Telt
Vivabolig
Tømrermester Thomas Aaby