Hotel Phønix
Jutlander Bank
Faarup skovhus
Suvo

I morgen, fredag den 22. oktober klokken 19.30, venter et spændende opgør i toppen af damernes 1. Division i håndbold, når EH Aalborg skal spille mod SønderjyskE.

Formstærke SønderjyskE som i øjeblikket indtager rækkens 3. plads kommer på besøg i Nørresundby Idrætscenter. Det er derfor 2 meget afgørende point på spil, når hjemmeholdet EH Aalborg skal gøre alt, hvad de kan for at folde kontakten til toppen.

“På trods af modgangen har pigerne svaret godt igen i både træningerne og senest i kampen mod Bjerringbro. Her så vi gode præstationer fra samtlige positioner og netop dette bliver nødvendigt i dagens opgør,” siger EH Aalborgs træner Allan Heine om fredagens kamp. Han fortsætter:

“Derudover har vi i vores tidligere opgør haft held til at tage initiativet offensivt som defensivt, og det vil vi gøre igen, men det er klart – at når vi mødet rækkens stærkeste hold, så skal vi ikke bare lykkedes – vi skal peakperforme.”

Formanden for EH Aalborg, Henrik Skals, opfordrer til at komme ud og støtte pigerne i kampen mod SønderjyskE: “Vi kan sagtens være flere tilskuere til vores hjemmekampe, så hvis du ikke allerede har fortalt naboen, vennerne, ja alle du kender om, hvor spændende og medrivende EH Aalborgs kampe er, så er tiden inde nu. 38 mål i den seneste sejr, det er da underholdning på topniveau,” siger han.

Der er lagt op til en hård og spændende kamp. Kampen spilles i Nørresundby Idrætscenter klokken 19.30 i morgen, så kom frisk og støt de lokale EH Aalborg piger.

Entre:
50 kroner for voksne – børn under 18 år er gratis.

Kilde: EH Aalborg

Suvo
WashnGo
Vivabolig
Kaffebaren