Hotel Phønix
JobConnection
Datamarked artikel banner
Garant Brønderslev

Foto fra programmet ‘Danmarks bedste portrætmaler’ taget af DR TV


Danmarks bedste portrætmaler laver nyt kirkekunst til Vor Frelsers Kirke i Vestbyen

 

Vor Frelsers Kirke inviterer Vestbyen og andre interesserede til fernisering torsdag d. 22. oktober kl. 17-18. Mød Benjamin Abana og hør hans og kirkens tanker bag værkerne.

Vinderen af DR-progammet ‘Danmarks bedste portrætmaler’, Benjamin Abana, har lavet nyt urbant kirkekunst til Vor Frelsers Kirke i Vestbyen. Kunstværkerne trækker Vestbyens farverige byliv og mangfoldighed ind i kirken.

 

“Kirken er et mangfoldigt sted, hvor mange forskellige mennesker mødes på trods af alt det, der ellers kan adskille os. Vi vil gerne, at kirkens fysiske rum også afspejler Vestbyens mangfoldighed. De nye kunstværker kommer ikke til at være i selve kirkerummet, men vil give et markant udtryk i vores daglige lokaler, som hver uge fyldes af børn, familier, unge og ældre. Alle kommer vi med forskellige historier, som også udtrykker livets mangfoldighed. I Vor Frelsers Kirke skal der være plads til de største glæder, de dybeste sorger og de mange spørgsmål indimellem” Siger sognepræst, Jesper Fodggard

 

Tilmelding til ferniseringen

På grund coronarestriktionerne er der et begræset antal pladser. Tilmeld dig på kirkens hjemmeside eller til kirkekontoret på tlf. 98 12 13 87.

Vi håber, at mange vil få glæde af kunstværkerne fremover. Alle er altid velkomne til at kigge forbi i kirkens åbningstider eller aftale en tid med kirkekontoret.

 

Lidt om kunstneren

Benjamin Abana – Vinder af Danmarks bedste portrætmaler 2019 er billedkunstner og portrætmaler. Med sin coloristiske stil giver han sit blik på, hvordan verden og mennesker opleves indefra. Benjamin Abana har også lavet flere udsmykningsopgaver blandt andet på den historiske Langelinie Pavillon i København.

Foto fra programmet ‘Danmarks bedste portrætmaler’ taget af DR TV

Kilde: Vor Frelsers Kirke

DN Isolering
Kai-Berntsen
Det Hemmelige Teater
Bilhuset Biersted A/S