Siden 2016 er der blevet godt 6.500 flere ubeboede boliger i landets fire største byer, og tendensen er særligt udpræget i Aalborg. Det viser en ny analyse fra Spar Nord, der samtidig peger på at andelen af boliger uden beboere klart er størst på de danske øer.
Gennem de seneste mange år er danskerne i stor stil rykket mod de største danske byer, der har forsøgt at imødegå tilstrømningen med høj byggeaktivitet. Samtidig har antallet af ubeboede boliger i landets fire største byer været faldende gennem en længere periode, men den udvikling er nu vendt. Siden 2016 er det samlede antal af ubeboede boliger i København, Aarhus, Aalborg og Odense nemlig steget med hele 6.500. Det sker efter, at antallet var faldet med hele 6.000 i perioden fra 2010 til 2016.
Det viser en ny analyse fra Spar Nord, der kigger nærmere på antallet af ubeboede boliger i kommunerne med udgangspunkt i aktuelle tal fra Danmarks Statistik. Af analysen fremgår det desuden, at andelen af boliger uden beboere er vokset i alle fire byer. Den højeste andel findes i Aalborg, hvor lidt over 6 procent af boligerne ikke benyttes til beboelse mod 4,8 procent i 2016, mens også Aarhus, København og Odense har fået en højere andel af tomme boliger i samme periode.
Aarhus har den laveste andel af boliger uden beboere af de fire største byer med 4 procent mod 3,32 procent i 2016. I samme periode er København gået fra 4,3 procent til 4,9 procent, mens Odense er gået fra 3,6 procent til 4,2 procent.
– Udviklingen kan tyde på, at det er blevet sværere at finde både købere og lejere til boligerne i de største byer. Det kan der være mange grunde til, og de varierer formentlig fra by til by. Eksempelvis er det ikke så overraskende, at Aalborg har den højeste andel af ubeboede boliger, da væksten i antallet af nye boliger i byen siden 2010 har overgået væksten i antallet af beboere, fortæller cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm og fortsætter:
– I Aarhus og i særdeleshed København spiller prisniveauet formentlig en større rolle. Her ligger kvadratmeterpriserne på ejerlejligheder ifølge de seneste tal fra Finans Danmark på henholdsvis 30.500 kroner og 39.900 kroner, og dermed har vi efterhånden ramt et niveau, hvor færre kan være med. Og når man så i København gennem de seneste mange år ikke har prioriteret at bygge mindre boliger i lige så høj grad som i de øvrige store byer, kan det smitte ekstra af på efterspørgslen.
Derudover fremhæver Jens Nyholm desuden, at antallet af nye boliger på markedet i de store byer de seneste par år har ramt nye høje niveauer. Alene i København stod flere end 5.000 nye boliger klar til indflytning i 2018, hvilket var mere end dobbelt så mange som i 2016 og mere end tre gange så mange som i 2015. I Aarhus stod der tilsvarende godt 3.000 nye boliger klar i 2018, hvilket er cirka dobbelt så mange som i både 2015 og 2016, og samme tendens ses i både Odense og Aalborg.
Mange ubeboede boliger på de danske øer
Kigger man på alle landets kommuner, er det især på de danske øer, at andelen af ubeboede boliger er høj. På Samsø er 32,6 procent af øens godt 3.000 boliger ubeboede, mens det samme gør sig gældende for 32,1 procent af Læsøs knap 1.500 boliger. Også på Ærø og på Langeland er andelen høj.
– Den høje andel er et udtryk for den generelle udvikling med skrumpende befolkningstal i de pågældende kommuner. At boligerne er ubeboede, betyder dog ikke, at de ikke bliver benyttet. Statistikken tager nemlig ikke højde for, om boligerne eksempelvis i stedet benyttes som ferieboliger. Det er formentlig blandt årsagerne til, at en kommune som Frederikshavn, der blandt andet rummer Skagen, har en andel af ubeboede boliger på hele 12,6 procent, mens andelen på eksempelvis Bornholm ligger på godt 9,7 procent, forklarer Jens Nyholm afslutningsvist.
Ifølge undersøgelsen er Ishøj Kommune med 2 procent den kommune med den absolut laveste andel af boliger uden beboere.
Om statistikken
Såfremt der ikke findes en CPR-adresse til en given BBR-adresse siges BBR-adressen at være en bolig uden CPR-tilmelding. Omvendt vil en CPR-adresse uden en tilsvarende BBR-adresse betegnes som en husstand uden boligforhold oplyst. I alle andre tilfælde vil der være tale om en beboet bolig.
En bolig kan være uden CPR-tilmelding på et givet tidspunkt af flere årsager. Dels vil en bolig altid stå tom (uden CPR-tilmelding) i en vis periode i forbindelse flytning, byfornyelse o.l., dels kan kommunen bestemme, at en bolig lovligt kan stå tom, fx. diplomatbolig og gæstebolig. Endelig vil kortere ophold på en uddannelsesinstitution ikke behøve ændring af elevernes folkeregisteradresse.
En væsentlig del af boligerne uden CPR-tilmelding vil derfor ikke umiddelbart være til rådighed for boligmarkedet. Kilde: Danmarks Statistik.
Kilde: Spar Nord