Kaffebaren
Nordjyske Bank
Faarup skovhus
Suvo
Mindestenen for modstandsmanden Anders Johannes Jørgensen – kaldet Aabo – blev flyttet til Østre Anlæg fra Aabos Plads i 2020.

På grund af covid-19 er genindvielsen af mindestenen blevet udskudt af flere omgange. Nu skal det være.

Aabo var byleder for modstandsbevægelsen i Aalborg under 2. verdenskrig, hvor han ledte knap 1900 mand i kampen mod nazisterne. Aabo boede i skjul forskellige steder i byen, mest hos enkefrue Bierlich på Teglværks Allé nr. 9, hvorfra Aabo brugte parken til at komme uset til modstandsbevægelsens hovedkvarterer på skiftende adresser.

Da Aabos Plads skulle omlægges, ønskede Aabos familie at mindestenen kunne få en ny plads i Østre Anlæg. Her står stenen i dag.
Rådmand for By- og Landskabsforvaltningen Hans Henrik Henriksen siger om flytningen:
“Det var dejligt at vi – i god dialog med familien – er lykkedes med at finde den helt rigtige placering til mindestenen, der nu er kommet hjem til Aabos vante gænge i Østre Anlæg.”

Aabos familie, Hjemmeværnet og Aalborg Kommune markerer flytningen af mindestenen på genforeningsdagen; lørdag den 10. juli kl. 15.00.

 

Program
•    Velkomst, ved Rådmand Hans Henrik Henriksen
•    Tale, ved Hans Lodberg og Inger Østergaard – børn af Anders Johannes Jørgensen –       Aabo
•    Fællessang, Altid frejdig når du går.

 

Alle interesserede er velkomne.

Mødestedet er ved mindestenen inde i parken; nærmeste adresse: Bonnesensgade 13, 9000 Aalborg:

Mødested.png
Suvo
WashnGo
Vivabolig
Kaffebaren