Hotel Phønix
Nordjyske Bank
Faarup skovhus
Nordjysk Motor Co.

Nordjyderne har hungret efter store selskaber og ben til brunch

 

Skiftende restriktioner har længe afholdt os fra at gå ud og spise, men det er lysnet over sommeren.  I Aalborg var der godt fyldt op, da Restaurant Flammen igen kunne tilbyde brunch til de mange sultne selskaber.

 

Nordjylland er blandt de landsdele, hvor der spises flest spareribs. Navnlig er de Nordjyske børnefamilier glade for spareribs – især om lørdagen. Det viser de seneste tal fra Coops Mad-O-meter-analyse. Og tendensen blev bekræftet, da Restaurant Flammen i Aalborg kunne slå dørene op til deres store brunch- og frokostbuffet efter længere tids corona-nedlukning. Her har kombinationen af klassisk brunch, spareribs og andre udskæringer på grillen samt vafler med softice til dessert været en stor succes. Unge som gamle strømmede Aalborgenserne til. 

 

– Ud over de klassiske brunchretter skiller vores brunch sig ud ved, at vi også altid har kød på grillen. For eksempel er der spareribs, som er et stort hit her i restauranten. Og ovenpå alle de restriktioner, der har været en kæp i hjulet på hele restaurationsbranchen det seneste år, er det bare fantastisk, at vi igen kan tage imod alle de glade gæster, siger Buster Rud, der er General Manager hos Restaurant Flammen i Aalborg.

Folk vil samles og fejres

Nedlukninger og forsamlingsforbud under coronaen har praktisk talt gjort det umuligt for folk at samle familie og venner og hygge sig sammen, som man plejer. Derfor er der denne sommer et stort behov blandt aalborgenserne for at mødes og indhente det tabte.

 

– Folk har et stort behov for at komme ud og hygge sig sammen. Muligheden for at have større selskaber og fødselsdage, som vi har virkelig mange af i øjeblikket, har folk i den grad savnet, siger Buster Rud.

 

Fokus på tryghed 

For at gå på restaurant eller café og nyde indendørsservering, er der stadig krav om coronapas. Ved udendørs servering kræves passet ikke, og det er heller ikke længere nødvendigt at bære mundbind.

 

– Vi er jublende lykkelige for, at vi igen kan holde åbent, og der er rigtig mange i Aalborg og omegn, der kommer forbi og får stillet sulten, Vi holder stadig fokus på afspritning og afstand for at skabe en tryg oplevelse for alle gæster i restauranten. siger Buster Rud.

 

Suvo
WashnGo
Vivabolig
Kaffebaren