LØRDAG DEN 5. SEPTEMBER 2020 KL. 10.00-17.00
Skalborg kirke har den store glæde at invitere til gospeldag med Claes Wegener! Kom og vær med til en dag fyld med fællesskab og musik. Alle kan være med.
Claes Wegener er en af Danmarks mest fremtrædende og respekterede profiler på den danske gospelscene – en energisk og karismatisk dirigent, sanger, komponist og arrangør med et dedikeret hjerte til gospelmusikkens sjæl.
De sidste mange år har Claes Wegener gjort sig bemærket og høstet store roser for at forny gospelmusikken omkring det danske sprog, og har tilført nye kompositioner til de kendte salmetekster med CD-udgivelsen “Gospelsalmer”.
Claes Wegener er uddannet på Rytmisk Konservatorium i Århus og har med en mellemlanding i USA specialiseret sig med en diplomuddannelse i gospelkorledelse, gospelkomposition og performance-sang.
Claes Wegener dirigerer til dagligt de københavnske gospelkor Conquerors og Trinity.
Med sit professionelle indblik i stemmens muligheder, en pædagogisk konservatorium-uddannelse og mangeårig specialisering i arbejde med gospelkor på alle niveauer gør Claes Wegener til en eftertragtet underviser i gospel i ind og udland men underviser også for Danmarks førende stemmeforsker Cathrine Sadolin og har været censor ved de rytmiske konservatorier.
Vi synger fra 10-16 med hyggelige pauser, og afslutter dagen med en lille koncert, hvor alle er velkomne.
Alt dette til den billige pris af 75 kr, heri også inkluderet frokost (Sandwich), kaffe og frugt!
Tilmelding skal ske på dette link:
https://forms.churchdesk.com/f/9zWgg-mg6e
https://forms.churchdesk.com/f/9zWgg-mg6e
Kilde:Skalborg Kirke