Staudemarken
Vejgaard sten og krystaller

Se den store søgning, der er, og hver gang vi laver de gode byrum om de er store eller små, så vælger folk det til, siger by og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen (S)” i Nordjyske om at skabe nye grønne områder i Aalborg Midtby. Han ønsker der afsættes op til 5 millioner kr. årligt til at lave nye grønne områder.

En rigtig god prioritering, da Aalborg midtby efterhånden består mest af beton og asfalt. Det har gjort at Aalborg by faktisk er den by af de større byer i landet, hvor flest borgere er støjplagede. Det viser en undersøgelse fra i år fra EU’s støjagentur.

Vi har brug for de små byrum, hvor byens borgere og gæster kan finde ro. Vi har brug for græsset og træerne for at opsuge vand, så vi ikke får vand i kælderen og til sidst har vi brug for træerne til at rense luften, så vi kan trække vejret.

Fra SF’s side støtter vi derfor helt op om ambitionen om flere grønne byrum. Faktisk kunne vi godt tænke os at Kommunen tog det at være grøn seriøst og melder sig ind i Vild med Vilje samarbejdet, hvor partnerne lader noget af deres område vokse vildt. Det er godt for naturen og insekterne. Aalborg Universitet er allerede partnere, så det kan kun for langsomt for Aalborg Kommune, hvis de faktisk mener de er grønne.

Forvirringen om retningen for kommunen bliver total, når rådmanden med den ene hånd vil have 5 millioner kr. årligt til nye grønne områder og med den anden hånd ønsker at fjerne det grønne område på Aabo Plads for at lave parkeringspladser.

Kære Hans Henrik Henriksen og Aalborg Byråd. Kan I selv finde retningen eller?

Det Hemmelige Teater
Bilhuset Biersted A/S