E45 Aalborg – harmonikasammenstød grundet kødannelse
Et harmonikasammenstød skete på E45 tirsdag den 14. januar kl. 07:31 i nærheden af Aalborg. I forbindelse med kødannelse i morgentrafikken længere fremme bremsede trafikanter op. Part 1, en personbil, nåede ikke at bremse op og påkørte derfor part 2, som blev skubbet frem i part 3. Der var heldigvis kun ringe materiel skade i uheldet, og alle parter kunne køre fra stedet.
Hvad kan tage din opmærksomhed, når du kører bil?
Uopmærksomhed skyldes ikke, som mange fejlagtigt tror, ting uden for bilen. 70% af de ting, der tager opmærksomheden findes i bilen. Det kan fx være at:
- Du taler i telefon eller læser/skriver SMS.
- Du indstiller GPS eller radio.
- Du samler ting op fra gulv eller handskerum.
- Du spiser eller drikker.
- Du tager dig af urolige børn eller taler med dine medpassagerer.
- Du har tankerne et helt andet sted eller er stresset.
Du ved godt, det er farligt. Og alligevel kan du måske ikke helt sige dig fri for at have gjort nogle af tingene. Måske prøver du at kompensere ved at sætte farten ned imens, men det er ikke altid nok til at forhindre risikoen for ulykker. Risikoen for ulykker øges markant, fordi man reagerer for sent og for langsomt på uventede situationer. Og har du ikke øjnene med dig, når du måske slet ikke at reagere!
Læs mere om opmærksomhed i trafikken på: sikkertrafik.dk/…/kør-bil-når-du-kører-bil
Aalborg SØ – smykker og kontanter stjålet ved indbrud i lejlighed
På Umanakvej i Aalborg SØ blev en lejlighed udsat for indbrud tirsdag den 14. januar kl. 10:00-15:00. Indbrudstyven fik adgang til lejligheden ved at bryde hoveddøren op med et 30 mm koben. Tyven bevægede sig derefter gennem hele lejligheden og gennemrodede den for værdier. Blandt de stjålne genstande var smykker og kontanter. Tyven forlod gerningsstedet gennem hoveddøren.
Har du set mistænkelig færden på Umanakvej i Aalborg SØ? Kontakt politiet på 114.
Hent Nabohjælps app og forebyg op mod hvert 4. indbrud
Nabohjælp er en af de mest effektive metoder til at undgå indbrud. Faktisk så effektiv, at det forebygger op mod hvert 4. indbrud. Med Nabohjælps nye, gratis app er det blevet endnu nemmere at være nabohjælper. Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app: Download i App Store
Download i Google Play
Kilde: Nordjyllandspoliti.dk