Kaffebaren
Nordjyske Bank
Faarup skovhus
Nordjysk Motor Co.

Julen kommer tidligt i år, når Hymns from Nineveh tager på juleturné. Oplev dem i Vor Frelsers Kirke i Aalborg torsdag d. 25.11 kl. 20.00.

I november fejrer Hymns from Ninevehs elskede julealbum Endurance in Christmas Time ti års jubilæum. Det markerer Jonas H. Petersen med en turné og et helt nyt album.
21. november er det ti år siden Hymns from Nineveh udgav julealbummet Endurance in Christmas Time med hitsinglerne Anywhere With You og Uncomplicated Christmas Song. Albummet fik store anmelderroser og lever i bedste velgående i rigtig mange musiklyttere og radio DJs vinter- og julesoundtrack.

Ny helårsjuleplade – denne gang på dansk
Med udgivelsen af albummet Sindets asyl sidste år sendte Hymns from Nineveh for første gang et album ud med dansksprogede sange. I den efterfølgende pandemiske til- og stilstand forvandlede Jonas H. Petersen frustration til nye længselsfuldt lysende sange. Inspirationen kom fra en af de konstanter, som altid har været i Jonas’ liv. Julen. I en tid, hvor det at se fremad og planlægge virkede nytteløst, søgte han ind i det julen repræsenterer for ham: en længelstid. En længsel efter lyset, som man ved kommer, men ikke kan mærke endnu.

5. november udkom albummet Julekassen – en helårsjuleplade på dansk fra en af Danmarks stærkeste sangskrivere.
GAFFA har allerede givet albummet en flot anmeldelse med hele 5 stjerner ud af 6 – “Åndelige julesange pumper liv i en ellers udskældt genre”.

Nu glæder vi os til at opleve albummet folde sig ud i kirkens smukke rammer.

Koncerten afholdes i samarbejde med Studenterhuset Aalborg.

Billetsalg

Sted: Vor Frelsers Kirke, Annebergvej 2, 9000 Aalborg

Suvo
WashnGo
Vivabolig
Kaffebaren