Musikkens Hus åbner dørene og lukker julestemningen ind
Læs om koncerten her:
KOR 72 JULEKONCERT
Lørdag d. 14. december klokken 15.00
Øvre Foyer
Fri entré
Kom i den helt rette julestemning, når Kor 72 under ledelse af Søren Birch traditionen tro giver gratis julekoncert i Musikkens Hus’ Øvre Foyer.
Endnu engang tændes julelys på gader og stræder, og forventningens glæde er ved at indfinde sig. På denne lørdag eftermiddag vil ca. 100 korsangere fra Kor72 give deres bidrag til at løfte julestemningen. Koret akkompagneres af en messingkvintet og sammen vil de gøre deres til at få julestemningen i top!
Vi synger julen ind med den skønneste danske julemusik og toner til højtiden fra andre himmelstrøg! Det hele foregår i en skøn blanding af a cappella-sange og satser med akkompagnement af messingblæsere.
Desuden vil der være fællesange, så publikum også får lejlighed til at røre stemmen.
Kilde: Musikkens Hus