Hotel Phønix
Springeren
Staudemarken
Printereksperten

Efter en fantastisk åbning af Blokhus Skøjtebane er julen for alvor skudt i gang i Blokhus.

-Sæsonen er først lige startet, udtaler Peter Dahl fra Blokhus Fonden, mens han samtidig
afslører, at der i øjeblikket arbejdes på højtryk for at stable endnu en hyggelig event på
benene. Det sker søndag den 15. december, hvor Skøjtebanen vil danne ramme om
endnu mere juleri.

Blokhus Ducks og juleløb

Det lokale ishockeyhold; Blokhus Ducks, spiller denne søndag deres første kamp
nogensinde, kl. 10.00. Blokhus Ducks er et glad ”amatør” hold bestående af børn og
barnlige sjæle fra Blokhus og omegn, der hver mandag træner og hygger på skøjtebanen.

For de mere aktive, vil Blokhus Fonden i samarbejde med den lokale sportsforretning;
Nyform afholde et julemandsløb med start fra Nyform kl. 11. Her er der mulighed for at gå
eller løbe 5 km. (eller alle de runder man har lyst til). Det eneste krav for at deltage er, at
man som minimum er iført en julehue, men arrangørerne håber dog, at man har mod på at
iføre sig både nissekostumer, nisseskæg mm. Der vil være en præmie til den bedste
udklædte, ligesom der vil være forfriskninger på ruten.

 

Julemand, Moster Meta og meget mere

Der er også god grund for børnefamilierne at møde op denne dag. Moster Meta og
Hendes Monstre vil indtage scenen på Torvet med deres eventyrlige juleshow kl. 14.
Moster Meta besøgte også Blokhus i efterårsferien til en byvandring, men denne gang vil
hun inddrage børnene i sit monsterunivers og fortælle lidt om julen blandt monstrene.

Og, hvis du ikke allerede har sendt dit ønske op til julemanden, får du chancen denne dag.
Julemanden møder op på Torvet kl. 15, hvor du har muligheden for at hviske dit
allerstørste ønske til ham. Julemandens kone vil ligeledes stå og dele lækkerier ud til de
artige børn.

Der er altså lagt op til en dag med garanti for godt julehumør og sjov underholdning. Alt
dette sker mens der selvfølgelig vil være mulighed for, at stå på skøjter på den helt nye, 450 m2 store skøjtebane, der holder åbent fra kl. 11-21.

 

Tag familien under armen og få et hyggeligt juleminde sammen – I Blokhus.

Kilde: Erhvervsforeningen Destination Blokhus og Blokhus Fonden

DN Isolering
Kai-Berntsen
Vivabolig
Bilhuset Biersted A/S