Slå katten af tønden i Musikkens Hus
Tag børnene med til fastelavnsfest i Musikkens Hus søndag den 23. februar kl. 11.00, hvor der vil være underholdning for både store og små.
Fastelavn er en dag i udklædningens tegn, og søndag den 23. februar kl. 11.00 inviterer Musikkens Hus traditionen tro indenfor til tøndeslagning, udklædning og kåring af årets kattedronning og kattekonge.
Ved tøndeslagningen bliver børnene opdelt i grupper af 0-3 år, 4-7 år og 8-12 år, og billetter kræves kun for de børn, der deltager i tøndeslagningen. Med i billetprisen vil der også være én slikpose til hvert barn.
Musikkens Spisehus vil desuden sørge for lidt godt til ganen, hvor der vil være mulighed for at købe fastelavnsboller, saftevand og kaffe.
Billetter kan købes på www.musikkenshus.dk.
Kilde: Musikkens Hus