Indbrud i villa
Tirsdag nat kl. 01.10 blev der konstateret indbrud i en villa på Nordtoft i Aalborg. Gerningsmanden havde brudt et kældervindue op med et ukendt værktøj.
Da gerningsmanden kravlede ind af vinduet blev alarmen udløst, og han måtte flygte fra stedet. Der er umiddelbart ikke stjålet noget fra villaen.
Patruljen på stedet sikrede spor til brug for den videre efterforskning.
Overtrædelse af våbenloven
Mandag eftermiddag kl. 16.30 blev der sendt en patrulje til Vestergade i Nørresundby. Her skulle der efter anmeldelsen befinde sig en beruset mand, der sidder på en bænk og råber.
Der var hold i anmeldelsen, og patruljen traf en tydeligt beruset mand på bænken. Ved nærmere eftersyn konstaterede patruljen, at han var i besiddelse af en peberspray og lidt skunk.
Både skunk og peberspray blev konfiskeret og han kan nu se frem til en bøde.
Kilde: Nordjyllandspoliti