Pak din bagage med uforglemmelige oplevelser!
Savner du at være en del af et fællesskab, savner du gnisten og følelsen af at hjælpe andre eller har du brug for lidt ekstra regnbuefarvet krymmel på CV’et?
Uanset hvad, så er der inspiration, hygge og aha-oplevelser at hente til inspirationsaftenen d. 11. november i vores helt nye lokaler på Hadsundvej 35.
Tilmeldingslink: https://defrivilligeshus.nemtilmeld.dk/23/
Bliv introduceret til den frivillige verden her i Aalborg og oplev et spændende møde med 2 frivillige sociale foreninger, der vil fortælle dig, hvad de brænder for og hvorfor det er så fedt at være frivillig hos dem.
Bliv klædt på til at finde netop det frivilligjob, der passer til dig med en masse inspiration og ny viden om den frivillige verden i hele Aalborg og omegn.
Der vil blive serveret aftensmad, og derfor har vi brug for din tilmelding til arrangementet. Bliver du forhindret i at deltage, forventer vi en afmelding hurtigst muligt.
Kilde: De Frivilliges Hus