Dialogmøde om bibliotekstilbuddet i Grønlandskvarteret
Vi inviterer til et åbent møde om biblioteksbetjeningen i Grønlandskvarteret tirsdag d. 26. marts kl. 16-17.30 i mødelokalet ”Øjet”, Højhuset på Grønlands Torv.
Selv om biblioteket på Grønlands Torv er lukket, ønsker vi fortsat at betjene og understøtte alle i området, gerne på nye, anderledes og utraditionelle måder og meget gerne i samarbejde med andre.
Derfor sætter vi nu en fælles dialog i gang, hvor vi kan blive inspireret af dine idéer og behov, og vi kan drøfte samarbejdsmuligheder med hinanden.
Vi deltager med bibliotekschef, Kirsten Boelt, samt flere andre medarbejdere fra Aalborg Bibliotekerne.
Vi håber, at du vil være med til det videre samarbejde i Grønlandskvarteret, og glæder os til at se dig.
Du skal ikke tilmelde dig – du møder bare op på dagen.
Mødet er åbent for alle – beboere i kvarteret, virksomheder, institutioner og organisationer.
Har du spørgsmål om mødet, er du velkommen til at kontakte Karin Lund på karin.lund@aalborg.dk
Kilde: Aalborg Bibliotekerne