Hvis du ser indehaverne af Komplet Administration Camilla Brinkmann Bech Saaby og Michael Jensen gå rundt i Aalborg og smile lidt ekstra i disse dage skyldes det nok, at de netop har indledt et samarbejde med Torben Nielsen og hans 21 selskaber, hvor de fremover har ansvaret for hele bogholderiet i samtlige selskaber.
Camilla og Michael fik sammen ideen til Komplet Administration for et års tid siden, da de mente at der var et behov i markedet for det koncept som de havde praktiseret i Michael Jensens egne selskbaer de sidste 6 år. Michael Jensen, der er et kendt ansigt i det Aalborgensiske erhvervsliv, hvor han bl.a. er indehaver af in-stedet Restaurant Meat og engageret i flere omfattende byggeprojekter i og omkring Aalborg. Hos Komplet Administration er det derimod Camilla, som står i front for virksomheden i dagligdagen.
Ideen bag Komplet Administration er at være virksomhedernes eksterne bogholder, som tilbyder bogholderi, lønstyring og regnskabsassistance skræddersyet præcis til den enkelte virksomheds behov. Derfor er Komplet Administration den rigtige løsning for mange små og mellemstore virksomheder, der ikke har behovet for en fuldtidsansat bogholder og som ønsker en variabel omkostning uden at skulle tænke på ansætteslesforhold og de omkostninger, som er forbundet hermed og dermed holde de faste omkostninger nede. Med Camillas store erfaring fra revisionsbranchen får virksomhederne en faglig kompetent løsning, hvor man ikke skal forholde sig til sygdom, pension osv. Her er det helt enkelt og let for virksomhederne at være kunde.
Camilla fortæller:
”Vores kunder skal føle sig i trygge hænder og der skal være gensidig tillid. Tillid til at vi løser og overholder de indgåede aftaler samt, at vi får skabt det økonomiske overblik for kunden. Vi ønsker, at skabe et fleksibelt samarbejde med vores kunder, hvor vi er tilgængelige netop, når behovet er der. Kunderne hos os skal opleve tillid, tryghed og tilgængelighed”.
Torben Nielsen, TN Udvikling A/S om årsagen til samarbejdet:
”For mig har det været vigtigt, at jeg kan kontakte Komplet Administration, når der er behov for det. Ofte opstår problematikker uden for almindelig kontortid. Hos Komplet Administration tager de også telefonen, når jeg har behov for viden og tal. Dertil kommer at de altid er up to date med den seneste viden i branchen”.
Ambitionerne er store hos Komplet Administration, der holder til huse på Kong Christians Allé 43 i Aalborg. Michael slutter af med: Hos os kan vi både tilbyde et fast månedligt honorar, som er tilfredsstillende for begge parter og som giver økonomisk ro og sikkerhed for vores kunder, da omkostningen ikke varierer, selvom der i perioder kan opstå behov for yderligere assistance, såvel som der i perioder kan være behov for mindre assistance og afregning på timebasis, hvor der kun faktureres for effektiv arbejdstid.
I samarbejde med vores kunder finder vi den løsning, der passer bedst til din virksomhed og dine ønsker.