OITS – Printer Jørn
Rold Skov Adventure
Møllers Maler
Topbanner

Påsken 2019

Med tre aktuelle udstillinger, masser aktiviteter for børn og deres familier, samt lækker påskebrunch og jazz-toner i Café Aalto er der altid en undskyldning for en tur på Kunsten når påsken melder sin ankomst.

Åbningstider i påsken

Der er åbent som normalt Skærtorsdag, Langfredag og Påskedag (kl. 10-17).

2. Påskedag (mandag d. 22/4) er der særåbent kl. 10-17.

For familier

Den grønne Kreativitarium-vogn hilser jer velkommen

Familier kan med fordel starte deres besøg på museet ved den grønne Kreativitarium-vogn, som du finder i forhallen hele påsken. Her kan du få et overblik over alle de aktiviteter, som I kan lave på museet.

 

Familieværksted i Kunst-Lab om søndagen

Der er familieværksted begge søndage med særligt påske-tema. Her vil man møde et twist af påske eller æg – eller begge dele.

 

Æggejagt og emoji-jagt

Tag på en spændende æggejagt og emoji-jagt i udstillinger. Begge jagter starter ved den grønne Kreativitarium-vogn i forhallen.

 

Oplev ‘Sophia Kalkau – Stoffet og ægget’ med et stort familie-æg

Tag familien og et stort æg med rundt i Sophia Kalkau-udstillingen. Heri finder I en folder, der lægger op til gode samtaler og små poser med kreative aktiviteter.  De store, lyserøde æg findes ved de to indgange til udstillingen.

 

Skulptur-bygge-pladsen

Familier kan bygge deres egne modernistiske skulpturer i Skulptur-bygge-pladsen.

 

Påskeskole for de 8-12 årige

Er du mellem 8 og 12 år, og kunne du tænke dig at gå på den fedeste kunstskole i påskeferien? Så se lige her!

 

Påskebrunch og jazz i Café Aalto

Vi fejrer påsken og byder på en eksklusiv påskebrunch med bobler og lyrisk jazz fra duoen Blue Fingers. Der er som regel godt gang i cafeen i og omkring helligdage, så sørg for at reserver din plads inden du tager afsted. Læs mere og book bord her.

Kilde: KUNSTEN

OITS – Printer Jørn
Rold Skov Adventure
Møllers Maler
Restaurant Jørn