Bosætning Jammerbugt
Springeren
Faarup skovhus
Garant Brønderslev

Fyld slikskålen op med hjemmelavet slik

Slik hører sig til, når der skal hygges. Eller når køreturen varer mere end en time. Eller når verden driller, og humøret er skidt. Der er altid en anledning til at spise slik, og danskerne gør det i stor stil. I gennemsnit spiser vi 6,6 kilo slik per person om året i Danmark. Og al den slik kan vi selv lave og dermed gøre processen med at fremstille det til en del af hyggen. Det er Martin Wieses mission at få os til at lave vores egne lækkerier uden e-numre, så vi spiser bedre slik.

Med ingredienser, der findes i de fleste almindelige supermarkeder og redskaber, der findes i de fleste husholdninger, tryller Martin Wiese alt fra spejlæg, juleskum, vingummi og karameller frem. Han fortolker velkendte klassikere, kommer med bud på juleslikket og har også nogle lidt sundere varianter, som vi med god samvittighed kan spise om mandagen. I alt leverer Martin Wiese 60 opskrifter, der vil begejstre både små og store og samle dem om et fælles projekt i køkkenet. For det behøver jo ikke kun være når julekonfekten skal laves, at man samles om at lave søde sager. Det er også en oplagt familieaktivitet i den kommende efterårsferie.

Martin Wiese har fået sin store passion for madlavning med hjemmefra. Både mor, far og brødre holder af at lave mad fra bunden med gode råvarer, og selv om Martin i mange år foretrak forretter frem for desserter, så har han nu fundet sin plads i det søde køkken. Han nyder at forkæle andre med en lækker dessert, et stykke chokolade til kaffen eller en slikpose.

Fakta om bogen:

Titel: Hjemmelavet slik
Forfatter: Martin Wiese
Fotograf: David Bering / Montgomery
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740665109
Sidetal: 156
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udgivelsesdato: 6. oktober 2020

Kilde: Forlaget Turbine

DN Isolering
Kai-Berntsen
Vivabolig
Bilhuset Biersted A/S