Rekordfå blev i 2020 døbt i Aalborg
Tal fra Danmarks Statistik afslører, at antallet af døbte i Aalborg Kommune er det laveste i 10 år.
I Aalborg Kommune har kirkerne i 2020, ligesom resten af Danmark, kørt på nedsat blus som følge af Corona. Dette betyder, at mange af livets store begivenheder såsom bryllupper, konfirmationer og barnedåb har måttet aflyses.
Dette ser vi tydeligt afspejlet i de nyeste tal fra Danmarks Statistik, hvor der sammenlagt i Aalborgs 4 provstier alene er blevet døbt 1485 personer i 2020, hvilket er 215 færre end året forinden. Kaster vi et blik på tallene for de sidste 10 år, kan vi se, at 2020 er det år, hvor færrest aalborgensere er blevet døbt i alle de år, hvor Danmarks Statistik har ført regnskab.
Spejler udviklingen på landsplan
Det er ikke blot i Aalborg, at man oplever at have det laveste dåbstal i over 10 år. Denne tendens ses nemlig hos flertallet af Danmarks 106 øvrige provstier, der stort set alle melder om tilbagegang i antallet af døbte i 2020.
Ikke kun kirkerne rammes af det lave dåbstal
Det lave dåbstal i Danmark i 2020 har ikke blot påvirket kirkerne, men også andre liberale erhverv, der lever af at gøre dåbsdagen til en ganske særlig dag.
En af disse er netportalen dåbsgaver.dk, der drives og ejes af Henrik Andersen, hvor de besøgende kan finde inspiration til unikke og personlige dåbsgaver. På trods af at hans forretning udelukkende opererer online og derfor ikke har været direkte påvirket af nedlukningerne, har han kunnet mærke en kraftig tilbagegang, både hvad angår besøgstal og omsætning.
”Der er ingen tvivl om, at Coronaens indtog i Danmark har haft en stor rolle at spille i forhold til den faldende efterspørgsel på dåbsgaver, som jeg har oplevet – og fortsat oplever – på min portal,” udtaler Henrik Andersen, der trods alt ser lyst på fremtiden:
”Jeg ser dog med stor fortrøstning frem mod de næste par måneder, hvor antallet af barnedåber må forventes at stige, i takt med landet åbner mere og mere op. Det glæder jeg mig til! Både af forretningsmæssige og personlige årsager.”