|
|
Nordjyllands ufaglærte arbejdskraft skal løftes, så vi er rustet til fremtiden. I juni 2020 meddelte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, at det skal være nemmere at opkvalificere ledige og give uddannelsesløft. Rettet mod uddannelser med mangel på arbejdskraft.
Aalborg Kommune har i årets første tre måneder givet uddannelsesløft til 53 borgere, hvor tallet i hele 2020 var 52. I 2019 var det 32.
Dermed slår året 2021 allerede nu rekord for antallet af borgere, der er sendt ind på en nordjysk erhvervsuddannelse.
Midlertidig 110%-dagpengeordning har stor national succes
Nationalt har der i 2020 været godt gang i den midlertidige ordning, hvor ledige får 110% af deres dagpengesats udbetalt under uddannelse. 32 ud af Aalborg Kommunes 53 uddannelsesløft er igennem denne ordning.
Den 19. april 2021 åbner det institutionsneutrale Center For Voksenvejledning (CFVV). Fysisk placeret hos AMU Nordjylland. Centeret vil gøre opkvalificering af ledige borgere endnu mere udbredt og styrke den borgernære rådgivning. |
|
Rådmand Mai-Britt Iversen |
“Vi skal have uddannet flere faglærte. Ellers vil vi komme til at opleve flaskehalse på det private arbejdsmarked og mangle hænder f.eks. på SOSU-området. Vi gør meget for at få de unge til at vælge en faglært uddannelse. Med det nye center skruer vi tilsvarende op for indsatsen for at få flere over 30 år i gang med erhvervsuddannelse både via uddannelsesløft- og voksenlærlingeordningen,” udtaler rådmand Mai-Britt Iversen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen.
Med i samarbejdet om CFVV er Jobcenter Aalborg, a-kasser og erhvervsuddannelser. Parterne er gået sammen om centeret for at sikre mere faglært arbejdskraft til Nordjylland. Heriblandt til Aalborg Alliancens medlemmer.
Aalborg Kommune leverer flere varme hænder
SOSU-hjælper og SOSU-assistent er de uddannelser, der har det største optag af ledige borgere.
Henholdsvis 14 og 5 uddannelsesløft. Dermed er Nordjylland sikret flere varme hænder til fremtidens ældre – og mange yderligere uddannelsesløft er på vej.
|
|
Jobcenter Aalborg ser frem til samarbejdet omkring det ny center, der fysisk får lokaler på AMU Nordjylland. |
“Grunden til, at vi er lykkedes med at give rekordmange uddannelsesløft er et stærkt, bredt samarbejde mellem os i Jobcenter Aalborg, de nordjyske uddannelsesinstitutioner, fagforeningerne og a-kasserne,” siger centerchef i Jobcenter Aalborg, Jesper Cetnie Rasmussen, og fortsætter:
“Vi har et strukturelt problem i Nordjylland og resten af landet, da mange borgere arbejder som ufaglærte. Samtidigt vil der i de kommende år være mangel på faglært arbejdskraft. Denne udfordring er Center for Voksenvejledning med til at løse,” siger han.
Målet i 2021 er for Jobcenter Aalborg at ramme 200 uddannelsesløft i alt. |
|
|
|