Jeg hedder Anna
Jeg er 16 år gammel, og går i niende klasse.
I min fritid går jeg til volleyball, og så sidder jeg i Aalborg ungebyråd for andet år i træk.
Sidstnævnte vil jeg gerne tale lidt mere om.
Jeg valgte at stille op til Aalborg ungebyråd, fordi jeg mente, at der var mange ting i kommunen, der ikke blev lagt nok fokus på.
I mit første år var min største mærkesag, udsatte børn og unge.
Grunden til mit fokus lå der, var fordi, jeg havde set med egne øjne, og også hørt rundt omkring, at der ikke blev lagt nok fokus, på dette emne.
Der var og er mange unge, der ikke vidste hvor og hvordan, kunne få hjælp, og hvor de kunne blive taget seriøst.
Vi kontaktede ungerådgivningen.
Ungerådgivningen er et sted, hvor børn og unge kan komme hen, og få nogle samtaler og noget hjælp, fra voksne der ikke kender dem. Lidt ligesom en slags gratis psykolog, uden den lange ventetid.
De ville gerne samarbejde med os.
Derefter sendte vi nogle spørgeskemaer ud på facebook omkring ungerådgivningen. For at finde ud af, hvor mange der havde kendskab til dem. Men også for at sprede kendskab til dem.
Jeg valgte at genopstille til Aalborg ungebyråd, fordi jeg følte, at der var nogle der var nogle ting, vi ikke havde fået afsluttet. Men også fordi, at jeg havde fået så mange nye venner, og et helt nyt fællesskab, i ungebyrådet.
I år arbejder mig og nogle af de andre medlemmer, videre med at sætte endnu mere fokus, på udsatte børn og unge.
Jeg er rigtig glad for at være en del af ungebyrådet, og jeg kan klart anbefale det til alle andre unge, der har noget på hjerte.