Nordjysk ride- og Islænderudstyr
Springeren
Datamarked artikel banner
Garant Brønderslev

Den hurtigt voksende aalborgensiske webshop Luksusbaby, som i dag har domicil på Gøteborgvej i Aalborg, har underskrevet en aftale om køb af 16.000 m2 erhvervsjord i Støvring i Rebild Kommune. Og de nye rammer ved motorvej E45 kommer til at spille en vigtig rolle i virksomhedens udvikling og fremtidsplaner.

– ”Da Louise og jeg startede vores virksomhed for 6 år siden, var det med udgangspunkt i, at der ikke var tilsvarende webshops, som havde kvalitetsbørnetøj samlet et sted, og hvor tilgængeligheden var i højsæde – en faktor som er altafgørende for den gense børnefamilie i en hektisk hverdag. Og det viste sig at være en god idé, for vores nuværende rammer på 2300 m2 er blevet for små, og derfor har vi de sidste par år været i gang med det indledende til at bygge noget større”, siger medejer af Luksusbaby, Morten Grabowski Kjær.

Det har været afgørende for Morten og Ann-Louise at fremtidssikre virksomheden, da de nuværende rammer begrænser virksomheden, og de mange ideer som parret har på tegnebrættet.

– ”Vi er ganske enkelte nød til at holde igen med udviklingen af virksomheden, da vores rammer begrænser os, men når det er sagt, så er der også mere end rigeligt at lave og arbejde med i vores nuværende set-up. Men det er simpelthen derfor vi har været nødt til at kigge efter nye rammer for Luksusbaby– rammer, som også har potentiale til at vi løbende kan udvide alt efter, hvad der kommer til at ske fremadrettet. Her har Støvring bare alt det vi søger”, uddyber Morten.

Dialogen om køb af erhvervsjord startede via det lokale erhvervskontor i Rebild Kommune, Business Rebild, hvor erhvervs- og turistchef, Jane Bejlegaard Lindberg igennem længere tid har haft dialog med Luksusbaby om at finde de mest optimale rammer for virksomhedens fremtidige domicil.

-” Det er vores fornemmeste opgave at forsøge og imødekomme de ønsker og behov en virksomhed har, når de står overfor så stor en beslutning, som dét er at bygge nyt domicil. Vi skal agere som en professionel sparringspartner og skabe tryghed om hele den byggetekniske proces og det formår vi, at gøre i Rebild, via et dygtigt fagteam der arbejder tværfagligt i hele kommunen” siger Jane Bejlegaard Lindberg.

Eksponering ved motorvejen kan noget helt særligt

Det var ingen tilfældighed at Morten og Ann-Louise kiggede længere syd for Limfjorden og tæt ved motorvejen, da de gik i gang med planlægning af deres kommende domicil.

– ”Placeringen ved motorvejen i Støvring er bare helt ideel for vores forretning. Jeg husker selv alle de gange, hvor jeg har passeret Støvring fra bil, og har set Hydrema skiltet og alle maskinerne. Selvom jeg ikke kendte til branchen eller mærket, så husker jeg navnet og hvad de laver. Den oplevelse og eksponering vil jeg gerne have, at vi kan give bilister i fremtiden, når Luksusbaby skiltet kommer op på facaden”, udtaler Morten.

Netop placeringen ved motorvejen og den eksponering, som virksomheder får herfra, er noget Business Rebild oplever som et særligt fokuspunkt hos de virksomheder, der henvender sig vedrørende opkøb af erhvervsjord.

– ”Med en eksponering for næsten 45.000 bilister i døgnet direkte ved motorvej E45, skal der noget af et brandingsbudget til, for at slå den form for eksponering. Samtidig er placeringen tæt på både lufthavn, havn og vidensinstitutioner, alt sammen noget, der sikre gode vækstbetingelser for en virksomhed. Ja, og så er det jo også værd at nævne, at vi har Danmarks smukkeste natur i baghaven, noget der værdsættes af medarbejderne, og er derfor også utrolig afgørende for virksomheden og deres mål om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft ”, udtaler Jane.

Følelsen af fællesskab stemmer overens med virksomhedens værdier

Nyheden om Luksusbabys flytning til Støvring har allerede ramt det lokale erhvervsliv, og modtagelsen har overrasket medejer, Morten, positivt.

-”Vi har fået en overvældende modtagelse fra de lokale erhvervsdrivende i Støvring – flere har personligt skrevet velkommen til – sågar borgmesteren har skrevet til os. Det giver følelsen af, at vi bliver en del af et fællesskab, og det passer rigtig godt sammen med de værdier, som Luksusbaby er bygget på. Generel har der været en fleksibel tilgang til at vi kan få vores drømme realiseret” forklare Morten.

Og drømmene forventer Morten at blive realiseret allerede i efteråret 2021.

-”Vi regner med, at vi om 1 år kan indvie de nye rammer. Der er lige lidt forskellige ting, som skal falde på plads. Og når vi får tegningerne for selve byggeriet, så ved jeg at Louise har en holdning til, hvordan det helt præcis skal se ud. Men derefter burde vi være klar til at gå i gang med at bygge på 4000 af de i alt 16.000 m2 jord”, siger Morten afslutningsvis.

I skrivende stund er der i Porsborgparken igangsat de første forberedelser til anlæggelse af vej til de solgt erhvervsgrunde. Der er samlet set kun 5 grunde tilbage af det 200.408 m2 store areal, der indtil nu har ligger som åbent landskab lige ud til motorvejen.

Fakta om Luksusbaby

Luksusbaby er ejet af Ann-Louise Christine Aasted og Morten Grabowski, som privat danner par og har sammen tvillingerne Noor og Naia. De startede virksomheden tilbage i 2013 med lager på stuegulvet i privaten på Hobrovej, og siden da er det gået stærkt. De har i dag et lager på 2300 m2 på Gøteborgvej i Aalborg og har 90 ansatte, derudover kunne de i 2019 fremlægge et rekordregnskab med en bruttofortjeneste på 15,8 mio. kr. og et overskud på hele 7,5 mio. kr. før skat.

DN Isolering
Kai-Berntsen
Vivabolig
Bilhuset Biersted A/S