Hotel Phønix
Nordjyske Bank
Faarup skovhus
Suvo

Musikalsk supergruppe spidder den politiske magtelite med sang og satire

Den anmelderroste satiregruppe MAGT kommer til Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) torsdag 9. september kl. 20 med en musikalsk forestilling spækket med satire og skønsang, hvor vi møder klimafanatikere, grådige spekulanter og talentløse politikere.

Sammen udgør Steffen Jespersen, Mads Andersen, Morten Munk, Christoffer Christensen, Thomas Neergaard og Jonas Stimose gruppen MAGT. Satiregruppen er darling hos anmelderne for deres tidligere forestilling Det Store Fede Gennembrud, og nu kommer de seks talentfulde og sjove unge gennemmusikalske mænd til AKKC med deres nye forestilling Al MAGT Til Folket. Missionen er klar. Spørgsmålet er bare, hvad det danske folk egentlig vil have?

Samfundskritiske og musikalske
Den musikalske satiregruppe MAGT er kendetegnet ved deres kreative tekster, smukke harmonier og charmerende levering. De går ofte viralt med spiddende musikvideoer til deres sange, som kan opleves både på Spotify, iTunes og YouTube. MAGT har leveret satiriske lussinger til deres publikum og magthavere i fem år og har udover deres turnéer også haft stor succes med at optræde for både store virksomheder og fagbevægelser. MAGT er en samfundskritisk gruppe, hvis sange især handler om politiske skandalesager. Gruppen følger gerne i hælene på politikere og optrådte på dette års folkemøde på Bornholm. 

”Al MAGT Til Folket spidder dansk politik med forrygende musikalitet, kropslig, tæt timet samspil og begavede tekster, der kan give enhver revyforfatter præstationsangst”, skriver iscene.dk.

I en knivskarp optræden med inspiration fra revyhistoriens skarpe penne, og med den traditionelle danske humor i højsædet, garanterer MAGT nærværende og gennemmusikalt underholdning, når de gæster AKKC.

Billetter til Al MAGT Til Folket i AKKC/Europahallen er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor
tlf. 9935 5566 mandag, onsdag og fredag kl. 10-14. Eller på akkc.dk. Billetprisen er 195 kr. inkl. gebyr.

Suvo
WashnGo
Vivabolig
Kaffebaren