Hotel Phønix
Springeren
Faarup skovhus
Garant Brønderslev

Smitten falder i Aalborg

Smittetrykket for COVID-19 i Aalborg Kommune er faldet markant de seneste dage, og er nu det laveste i fem uger. Særligt på skoleområdet har de ekstra tiltag gjort en stor forskel.
De alvorlige panderynker, der for nogle uger siden var i krisestaben hos Aalborg Kommune er glattet en smule mere ud. Smittetallet er faldet markant, og de sidste fem dage, har der i gennemsnit været 14 nye smittede.

 

“Vi følger smittetrykket ganske nøje og glæder os over, at det nu endelig er faldet efter nogle uger i den høje ende. Det er uden tvivl, fordi borgere og medarbejdere har holdt ud og holdt fast i de gode vaner. Det skal I have tak for. Men jeg er også nødt til at sige, at det skal vi blive ved med, for vi har før set, hvor hurtigt det kan vende, siger Jan Nielsen, der er direktør i Ældre og Handicapforvaltningen og står i spidsen for Aalborg Kommunes sundhedsberedskab.”

 

Det såkaldte incidenstal, der viser antallet af smittede pr. 100.000 borger, var på knap 200 i begyndelse af november og er nu under 50.

 

Færre smittede skolebørn

På skoleområdet er Aalborg Kommune på ganske kort tid gået fra at have over 100 smittede elever på én uge til kun at have registreret to nye smittetilfælde i denne uge.

 

“Den positive udvikling skyldes blandt andet skolernes store arbejde og forældrenes opbakning, ved at de holder eleverne hjemme og får dem testet, når det er nødvendigt. Derfor har vi også sendt tak ud til alle for den fælles indsats. Vi ved godt, at det ikke altid er lige let, og at særligt børnene giver afkald på en del. Men det er lige nu, at det er ekstra vigtigt at fortsætte de gode vaner omkring afstand og håndhygiejne og så videre. Og så er det jo en formildende omstændighed, at vi kan se, at det er med til at komme smitten til livs, og vi er glade for, at så mange nu er tilbage i skole”, siger Jakob Ryttersgaard, direktør for Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune.

DN Isolering
Kai-Berntsen
Vivabolig
Tømrermester Thomas Aaby