Folmer Olsen
DN Isolering
Gardin Lis
Trine Visby

Motivation er blandt meget andet noget som jeg har stor fokus på når jeg arbejder med at hjælpe folk hen imod deres mål. Om så det er vægttab, generel sundhed, træning eller noget helt andet, så er der ingen tvivl om, at motivationen er altafgørende.

Med det mener jeg at der skal graves dybt, dybt ind i vores tanker og følelser for at finde frem til… hvorfor vil jeg egentlig det her? Ja, jeg udfordrer og nogen bliver endda lidt stødt når jeg siger, at det at man vil tabe sig 10 kg, er alt for overfladisk, for det er jo det du vil, ikke? Selvfølgelig er det helt okay, hvis det betyder noget for dig.

Det jeg vil frem til er… hvorfor betyder det noget? Fordi du vil i bikinien til sommer? Jamen, hvorfor er de 10 kilo afgørende for det? Hvad betyder det i virkeligheden for dig? Hvad symboliserer den bikini? Er det fordi du så får det bedre med at kigge på dig selv i spejlet? Og bliver gladere? Og mere veltilpas i din hverdag? Og dermed kan være mere for din familie? Hvad er det, det handler om?

Jo mere du tør bevæge dig ind i dig selv og mærke efter og ja måske indimellem blive lidt sårbar, des mere vil det holde på sigt og du vil skabe forandringer du ikke havde set komme, på den virkelig fede måde.

Hvor vil du gerne hen og hvad vil det give dig?

Folmer Olsen
DN Isolering
Gardin Lis
Trine Visby