Bøgsted A/S
JobConnection
Art By Me
PJ Industries

AaB ender på tredjepladsen i puljen i efterårets Reserveholdsturnering, da AaB i dag tabte 4-2 på udebane til Randers FC i efterårets sidste reserveholdskamp.

Hjemmeholdet, der vinder puljen med 15 point efter seks kampe, kom foran 1-0 på et kluntet straffespark efter seks minutters spil, og med to scoringer i 26. minut og 32. minut kunne Randers FC gå til pause foran 3-0.

AaB svarede dog hurtigt tilbage i starten af anden halvleg, og inden uret 50 minutters spil havde de to U/19-ligaspillere Jeppe Pedersen og Oliver Overgaard reduceret til 3-2.

Herefter havde AaB også et skud på stolpen og en stor mulighed til Patrick Kristensen, men Randers FC lukkede kampen med et omstillingsmål til 4-2 efter 62 minutter.

– Selvom vi tabte, var kampbilledet egentlig okay, men Randers FC var bare yderst effektive og scorede tre mål på fire muligheder i første halvleg. Med to hurtige scoringer i anden halvleg fik vi dog skabt spænding i kampen igen, inden de fangede os i en omstilling, siger assistenttræner Allan K. Jepsen.

– Overordnet set er det selvfølgelig aldrig i orden, at vi lukker fire mål ind, men bortset fra det fik spillerne nogle gode og værdifulde minutter i benene, siger Allan K. Jepsen, der sammen med den øvrige trænerstab havde valgt følgende startopstilling:

Andreas Hansen
Patrick Kristensen, Mathias Ross, Anders Bærtelsen, Lukas Klitten
Jeppe Pedersen (U/19 Liga), Malthe Højholt (U/19 Liga), Oliver Overgaard (U/19 Liga)
Kasper Kusk, Søren Tengstedt, Oliver Klitten. 

I pausen blev Anders Bærtelsen erstattet af Daniel Skovgaard Mortensen (U/19 Liga), og i løbet af anden halvleg kom U/19-ligaspillerne Gabriel Adriano Alves Christensen og Benedikt Axelsson på banen i stedet for Kasper Kusk og Oliver Overgaard.

kilde: AaBsport.dk

Folmer Olsen
Tommy Telt
Nordjysk Bilpleje
Tømrermester Thomas Aaby