Bosætning Jammerbugt
Springeren
Datamarked artikel banner
Garant Brønderslev

En stor del af Fjordmarken skal ikke fyldes op med et parkeringshus. Heller ikke et, som er belagt med græs. Investorerne på Spritten må finde plads til til parkering på egen grund – ikke ved at inddrage et grønt og rekreativt område i Vestbyen. Spritten ligger også tæt på knudepunktet for kollektiv trafik ved Vestbyens Station. Pendlerparkeringen i Vestbyen skal fjernes ved at forbeholde gratis parkering i Vestbyen til beboerne i område. Så må andre parkere i det eksisterende parkeringshus, som i dag står tomt eller eller ved starten på +busssen ved Travbanen, sådan at vi kan reducere bilkørslen i Vestbyen i stedet for at øge den.
Heldigvis giver Rådmanden udtryk for, at der ikke kommer noget parkeringshus, hvis beboerne i Vestbyen ikke ønsker det og jeg forventer at det også betyder, at vi ikke skal acceptere et parkeringshus for at få gennemført andre dele af byfornyelsesplanen for Vestbyen, som der formentlig vil være opbakning til.
Sidst der var planer om et parkeringshus ved Fjordmarken, fik vi taget det ud af lokalplanen efter massive protester fra beboerne i området. Rådmanden håber tilsyneladende at få et andet svar denne gang ved at få flere unge inddraget i processen. Jeg har imidlertid svært ved at forestille mig, at unge mennesker, som bor i Vestbyen, skulle ønske Fjordmarken fyldt op ned et parkeringshus med græs på taget.
Jeg synes en byfornyelsesplan for Vestbyen bør tage udgangspunkt i de ønsker beboerne har til udviklingen af Vestbyen – ikke i et forsøg på – endnu en gang – at stoppe et parkeringshus på Fjordmarken med i halsen på os. Drop nu de planer, så vi kan få en positiv debat om Vestbyens udvikling.

DN Isolering
Kai-Berntsen
Det Hemmelige Teater
Bilhuset Biersted A/S