Kaffebaren
Nordjyske Bank
Faarup skovhus
Suvo

Årsregnskab 2020: 

EICO leverer det bedste årsresultat nogensinde 

EICO leverer et bundsolidt resultat i 2020 med en vækst i bruttofortjenesten på 55 procent samt en vækst i  resultat før skat på 128 procent.  

Brønderslev, 6. maj 2021 – EICO, en af Danmarks førende distributører af hvidevarer og markedsledende inden  for emhætter, udviser en yderst markant og stabil fremgang på samtlige resultatparametre. I 2020 præsterede  selskabet en bruttofortjeneste på 31,8 millioner kroner og et resultat før skat på 14,9 millioner kroner. Det  svarer til en vækst i bruttofortjenesten på 55 procent samt en vækst i resultat før skat på intet mindre end 128  procent. 

– Resultaterne for 2020 er yderst tilfredsstillende og rekord på alle niveauer. Derudover er det en fortsættelse af  de positive resultater og den stabile vækstrejse, vi har været inde i de seneste fem år. Ikke mindst set i lyset af et  ekstremt turbulent og uforudsigeligt corona-år i hele verden, er dette et resultat, vi er særdeles stolte af.  Marginerne i hvidevarebranchen er generelt pressede, og at vi trods dette kommer ud af året med et resultat og  en vækst på så højt niveau, vidner om, at vi har formået at skalere vores forretning gennem effektivisering og  stordriftsdele, udtaler Michael Jacobsen, CEO i EICO og fortsætter: 

– Resultaterne er ikke båret af enkeltstående forhold, men er en kombination af fortsat positiv udvikling i  eksisterende forretningsområder og kunder samt vores nye hvidevarebrands, Vestfrost og Sharp. Desuden har  vores branche – modsat en lang række andre brancher – ikke været negativt påvirket af corona-problematikken,  idet efterspørgslen efter produkter inden for hjemme-segmentet har fortsat ufortrødent. Både det danske  marked og samtlige udenlandske markeder, herunder Norge, Sverige og Finland, udviser særdeles stærke resultater samt vækstrater, hvilket naturligvis hænger sammen med, at vi på alle vores markeder har et  fantastisk EICO-team, der performer, og hvor hver og én tilfører stor værdi. 

EICO har i løbet af 2020 fået seks nye medarbejdere, herunder en række nyoprettede udviklingsstillinger.  Fortsat fremtidig vækstrejse 

Fremadrettet er der store forventninger til den videre udviklingsrejse i EICO, både med afsæt i de oprindelige  forretningsområder samt de nyere produktkategorier inden for hvidevaresegmentet.  

– Vi har stadig et stort uudnyttet potentiale, og med vores tydelige strategi og kontinuerlige arbejde med at  eksekvere på denne, er jeg tryg ved, at også 2021 bliver et særdeles godt år. Rejsen med Vestfrost, der skal være  det bedste alternativ til de store A-brands, er blot lige startet, og her er der uden tvivl store og positive  fremtidsperspektiver. Over hele linjen og på samtlige vores nordiske markeder har vi fremadrettet forventninger  om en markant og tocifret vækst, slutter Michael Jacobsen. 

EICO-direktøren forventer yderligere 7-8 stærke kolleger på EICO-holdet i løbet af 2021 – et år, som desuden byder på 40-års jubilæum for virksomheden, der så dagens lys for første gang i juni 1981.

Om EICO: 

EICO er en af Danmarks førende distributører af hvidevarer, og inden for emhætter er virksomheden markedsledende. EICO samarbejder udelukkende med førende producenter på verdensbasis og fungerer som et videns- og kompetencehus med henblik  på design, innovation og nærvær til kunderne. Målsætningen er til enhver tid at tilbyde en produktportefølje med  kvalitetsprodukter, der har lang holdbarhed, høj effektivitet samt lave driftsomkostninger – i et tidssvarende elegant design.  Selskabet, der i år kan fejre sit 40-års jubilæum, har hovedkontor i Brønderslev, Danmark samt aktiviteter i Norge, Sverige og 

Suvo
WashnGo
Vivabolig
Kaffebaren